Umiddelbart er det de tidlige sorter, der har klaret sig bedst, fordi de som udgangspunkt skal bruge mindre vand end de senere sorter," fortæller planterådgiver Kirstine Damgaard Pedersen, Sagro.Sagro etablerede i foråret en majsdemo med fokus på fosfor.
"Det ekstreme år med tørke gav dog også mulighed for at vurdere på tørketolerance på sorterne.
Umiddelbart er det de tidlige sorter, der har klaret sig bedst, fordi de som udgangspunkt skal bruge mindre vand end de senere sorter," fortæller planterådgiver Kirstine Damgaard Pedersen i en pressemeddelelse fra Sagro .
De tidlige sorter har haft den bedste bestøvning og den mest holdbare stængel og færrest ekstra kolber. Majsen har nydt godt af varmen, og fik generelt en god start. Tidliget sået majs fik tid at danne rødder og få dem godt i jorden, inden den tørre periode.
Der blev sået d. 28. april med god jordtemperatur, fugtigt og helt jævnt såbed.
"I juni havde majsen lukket rækkerne og stod pænt. Majsen stod her allerede meget ujævnt, og vi kunne tydeligt se, hvor rækkerne overlappede.
Det er dog ikke helt entydigt med kvalitet og udbytte på tidlige og sene sorter, da der er nogle sorter, der stikker ud. Derfor er det ikke noget, vi kan vælge sorter ud fra, som flere har ønsket," siger Kirstine Damgaard Pedersen.
Tydelig effekt
"I vores gylleplacering havde vi til gengæld et visuelt resultat.
Vi kunne tydeligt se, hvor vi havde placeret den lave mængde gylle i forhold til de to andre mængder, hvilket betyder, at vi er nødt til at placere en vis mængde for at give majsen de rette nærringsstoffer. Her var mængderne 23 tons, 30 tons og 33 tons.
23 tons var absolut for lidt, og vi havde ingen problemer med at styre gyllestrengen med de større mængder," siger Kirstine Damgaard Pedersen.
"Når vi arbejder med gylleplacering, er det vigtigt at være meget præcis for ikke at svide frøet af. Den skal ligge 5-7 cm under frøet i en pølse. Kommer den for langt væk, har rødderne svært ved at finde det, og vi får ikke den ønskede effekt.
Der skal anvendes nitrifikationshæmmer for eksempel Visura, i gyllen for at opnå den bedste effekt, hvilket ikke var gjort i vores demo," forklarer hun.
Gylleplacering giver ikke den hurtige starteffekt, som startgødningen giver, men en længerevarende effekt, der giver samme resultat ved høst.
"Vi får en bedre udnyttelse af gyllen og vil kunne komme ud over noget af problematikken omkring fosfor," forklarer Kirstine Damgaard Pedersen.
Kun èn sprøjtning
Majsen er groet rigtig stærkt, og de fleste steder er der derfor kun blevet sprøjtet én gang, primært fordi majsen voksede fra ukrudtet.
Der blev sået efterafgrøder tidligt og i en tør jord, hvilket resulterede i manglende fremspiring af efterafgrøderne mange steder.
Dér, hvor man har prioriteret at vande, kom majsen og efterafgrøderne rigtig godt med en fin bestøvning. I de ikke vandede majs, har der manglet vand under bestøvning, og de har derfor opnået en meget uensartet fyldning i kolberne.
Planterne manglede højde, men kom flere steder godt i gang efter nedbør sidst på sommeren.
"I majsdemoen havde vi også vores udfordringer. Arealet er meget ensartet, hvis vi kigger på jordprøverne, med generelt fine tal," fortæller Kirstine Damgaard Pedersen, og fortsætter:
"Vi havde en god ukrudtssprøjtning. Alt virkede godt, og det var nemt at få ukrudtet væk fra overfladen, i takt med at det heller ikke var nemt at spire i den tørre jord. Problemet kom dog senere tilbage, da regnen kom og ukrudtet blomstrede op igen.
Svært at se forskel
Hele arealet har fået 45 tons biogasgylle nedfældet før pløjning samt 100 kg kali50.
Vi kunne ikke se den store forskel på, om vi havde givet fosfor eller kvælstof som startgødning og i hvilke mængder. Dog kunne vi godt genfinde parcellen, der ingen startgødning havde fået.
Et af de områder, hvor vi kunne se en lille forskel, var ved bejdsning af frøet. Både Protinus, og især Starcover gav en synlig mereffekt ved samtidig tilsætning af startgødning.
Der var ingen synlig mereffekt at se på dette tidspunkt i de parceller hvor, der var blevet sprøjtet mikronæringsstoffer eller placeret startgødning.
Der har i år ikke været den store effekt af sengødskning, da året har været så tørt, at planterne ikke har kunnet optage gødning.
Opgav høst
Majsen tog sig til i varmen, da arealet ikke kunne vandes. Heldigvis kom der vand i august, og planterne rettede sig meget.
Bestøvningen af kolberne har ikke været særlig god og meget varierende. Marken blev endnu mere varieret, og lige før høst kunne man tydeligt se, hvor der var lavet køreskader efter majshøsten sidste år, og hvor vi i foråret havde fået pakket jorden, så rødderne ikke kunne komme igennem.
Det betød, at vi besluttede os for ikke at høste forsøget. Der er i år for mange parametre, som vand og jordstruktur, der betyder mere end gødningstildeling.
Undgå overlap
En anden vigtig faktor, der betød meget for hvor godt majsen stod, var plantetal.
Der, hvor majsen stod meget tæt eller overlappede, var konkurrencen for stor, og ingen af majsene blev til noget i modsætning til dér, hvor der manglede en række. Her fik majsen rigtig store fine kolber.
Det viser, hvor vigtigt det, er at få lukket af i kiler, ingen overlap, og så kan det være en god ide at sætte udsædsmængden ned de steder, der er problemer med vandforsyningen for eksempel på sandbanker.
Relaterede artikler
Kommentarer