Ung på dyrskue - bliv klog på alt fra vaskespand til showstick

Lær at gøre dyrene klar til dyrskue. Bliv klog på alt fra vaskespand til showstick og hvornår forberedelserne til dyrskue bør starte.

Klargøring til dyrskue er en kunst for sig, men nu kan unge under 30 år blive indviet i den kunst eller blive bedre til den. Hereford Ungdom og Angus Ungdom har nemlig arrangeret et kursus i klargøring af dyr til dyrskue, og alle er velkomne uanset hvilken kvægrace, de holder. 

Kurset løber af stablen hos Venture Hereford og Angus i Bredsten 6. april klokken 11-16.

Her vil kvægrådgiverne Naja Christensen og Simon Johansen fortælle, vise og instruere i klargøring og det bliver hands on, når deltagerne bliver inddelt i grupper og skal arbejde med dyr. 

Ifølge Angus Ungdoms formand, Jonathan Nielsen, kommer man både til at lære om det nødvendige udstyr lige fra vaskespand til showstick og om produkter, som får dyrene til at fremstå bedre. 

- Deltagerne får også en goodie bag fra Vikshop med nogle af de produkter, der snakkes om, afslører formanden. 

Desuden er pølser på grillen, kaffe og kage til deltagerne.

Det kræver dog tilmelding, og der er kun plads til 25 kursister, så det er en god ide at komme ud af vagten og melde sig til, hvis man skal være en del af kurset. 

Læs mere om kurset på foreningernes web- og Facebooksites.

Angus Ungdom

Hereford Ungdom

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.