Vær kritisk overfor "tryllestøv" til din kvægbesætning - kan koste kassen

Når der sker pludselige ændringer i kvægbesætningen, som fx et fald ydelsen, stigende problemer med tynd mave/lind gødning hos køerne eller en stigning i celletallet, giver det forståeligt frustrationer hos landmanden.

Her bør landmanden imidlertid først og fremmest udvise tålmodighed og bruge tid på at finde årsagen i samarbejde med konsulent og eventuel dyrlæge, komme til bunds i problemstillingen og finde de rigtige løsninger.

Lad være med ukritisk at hoppe på smarte sælgeres "tryllestøv", altså produkter med hjælpestoffer, som der ikke findes videnskabelig dokumentation for har en effekt.

Sådan lyder opfordringen fra Mads Nielsen, kvægbrugskonsulent hos Sagro.

Dyrt hjælpestof: 200.000 kr. årligt ved 500 køer

"Der er rigtig mange af den slags hjælpestoffer i cirkulation, og så kan landmanden være prisgivet, fordi han ikke lige oplever, at problemet kan løses på anden måde", fortæller Mads Nielsen. 

Han oplever, at nogle mælkeproducenter er for ukritiske og bruger dyre hjælpestoffer som en fast del af foderplanen, men uden dokumenteret effekt.

"Der kan være tale om gærkulturer for stabil vomomsætning, toksinbindere mod toxiner i ensilagen eller substanser til at fremme laktationen. Jeg har ofte selv svært ved at finde frem til videnskabelig dokumentation for en effekt. Så måske ville pengene være bedre brugt på fx kraftfoder, som man ved vil give et afkast i mere mælk, eller på en ekstra time på en rådgiver til at gå dybere ned i en problemstilling ", siger han.

Det er ikke just småpenge, som er i spil. Eksempelvis koster et i øjeblikket markedsført hjælpestof til at øge omsætningen af grovfoderet hele 1,10 kr. pr. ko pr. dag, altså op mod 200.000 kr. årligt for en besætning på 500 køer. 

Det vil være ærgerligt at gå i gang med at bruge noget, som har så stor økonomsk virkning, hvis det ikke er nødvendigt, eller ikke står mål med en mulig gevinst, fastslår Sagro-konsulenten.

Test midler i egne småforsøg

Mads Nielsen opfordrer derfor til, at landmanden - hvis han er fristet af at anvende et hjælpestof - nøje vurderer, om det giver mening at bruge et hjælpestof i den sammenhæng, det er tiltænkt, og hvilket problem det i så fald skal løse.

Undgå at begynde med et forbrug, der sker på et forkert grundlag. Forlang også videnskabelig dokumentation for effekten hos sælgeren, og ikke bare resultater fra firmaets egne forsøg, lyder anbefalingen

"Det er ikke for at sige, at hjælpestoffer ikke har en effekt, men man bør i det mindste afprøve det i sin besætning. På mange bedrifter laver man jo flere læs foder dagligt, og man kunne eksempelvis bruge hjælpestoffet til ét hold gennem en måned, og sammenligne med et andet hold, der ikke har fået hjælpestoffet."

Mads Nielsen oplever, at nogle landmænd begynder at anvende dyre produkter og ikke kommer ud af det - selv om de ikke har målt på effekten. Eller måske fejltolker landmanden fx en fremgang i ydelsen som en effekt af hjælpestoffet, mens det i realiteten skyldes andre forhold, fx et foderskifte eller en ændret  kævlningsfordeling.

"Det kunne jo også være, at et givet problem kunne være løst på en anden måde, fx i tilfældet med gærkulturer at sørge for at køerne får nok foder til, at der er nok til hele natten", siger konsulenten.   

Mads Nielsen påpeger også, at mælkeproducenter bør være forsigtige med altid at følge tommelfingerregler, fx at "hvis gødingen ser sådan ud, skal det løses på den måde". Det er nemlig langt fra altid at sammenhængen holder vand, understreger han.