Landbrugsstyrelsen: Vi beklager - ansøgningsrunden har ikke været tilfredsstillende for økologerne

Landbrugsstyrelsens vicedirektør vil gerne personligt beklage over for de mange økologer, der har oplevet bøvl og fejl i denne ansøgningsrunde.

- Vi beklager meget de gener som økologerne i øjeblikket oplever i forbindelse med økologiskemaet.

Det er vicedirektør i Landbrugsstyrelsen Jon Simonsen, der er ude med en klar undskyldning til de danske økologer, der har oplevet bøvl og fejl i dette år ansøgningsrunde.

Det blev blandt andet mødt af kritik fra L&F, at alle økologer, der skal bruge et økologicertifikat nu alligevel skal indsende et økologiskema.

Ifølge Landbrugsstyrelsen lød det ellers tidligere, at det ikke var nødvendigt for alle økologer at indsende et økologiskema via Tast selv. Men den melding er nu trukket tilbage, og det fik klimadirektør i Landbrug & Fødevarer Niels Peter Nørring til at lufte sin utilfredshed og kalde det "ganske utilfredsstillende".

- Økologerne og deres rådgivere oplever nu igen bøvl med Landbrugsstyrelsens ansøgningsskemaer. Det er ikke i orden, særligt ikke efter forårets ansøgningsrunde om landbrugsstøtte, hvor økologerne og deres konsulenter har været sat under unødigt pres på grund af utallige problemer med de særlige økologiskemaer, har Niels Peter Nørring tidligere udtalt.

Ifølge L&F er der brug for en særlig indsats for at sikre, at økologerne og deres rådgivere får ordentlige ansøgningsvilkår.

Landbrugsstyrelsen er tilsyneladende af samme holdning. 

- Ansøgningsrunden i år har overordnet set har været god, men på ingen måde tilfredsstillende for økologerne. Det er vi meget opsatte på at forbedre fremadrettet, understreger vicedirektør Jon Simonsen.

Styrelsen forklarer, at genindsendelsen af oplysninger er nødvendig grundet en fejl i deres system. 

- Det er meget ærgerligt og på ingen måde en tilfredsstillende situation, at økologerne nu skal genindsende oplysninger, de allerede har sendt ind, grundet fejl i vores system. Vi har undersøgt om der var andre muligheder end denne, men det er der desværre ikke, siger Jon Simonsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle