Berygtet afgrøde slår hvede - genialt eller molboagtigt?

Efterafgrøder er elsket og hadet. Elsket for sine mange gode egenskaber, og hadet fordi vejrlig og et uoverskueligt regelsæt i mange tilfælde spænder ben for en rationel og fornuftig landbrugsdrift.

Der findes ikke præcise opgørelser over, hvor mange hektar efterafgrøder der dyrkes i Danmark. Det skyldes, at mange landmænd dyrker frivillige efterafgrøder.

Men det ligger fast, at der i 2020 skal dyrkes 250.000 hektar ekstra efterafgrøder, og at der i 2021 bliver skruet yderligere på knapperne, så der skal dyrkes ca. 380.000 hektar ekstra efterafgrøder.

Dermed når arealet med efterafgrøder op på ca. 600.000 hektar.

Det gør efterafgrøder til Danmarks mest dyrkede afgrøde, og henviser vinterhvede og vårbyg sekundære placeringer.

Ramme alvor

Den målrettede regulering betyder, at der nogle steder i landet skal dyrkes rigtig mange efterafgrøder.

Ligger din bedrift i et område med store indsatskrav, kan du se frem til at skulle dyrke efterafgrøder på 30-35 pct. af dit areal i 2020 og 40-45 pct. i 2021.

Det er altså rigtig meget.

Selvom der udbetales en stor plovmand pr. hektar som kompensation for det ekstra efterafgrødekrav, så batter det ikke meget på ejendomme, hvor efterafgrøder spolerer sædskiftet i forhold til det, der er økonomisk optimalt.

Derfor kan den bedste løsning på nogle bedrifter være at vælge alternative virkemidler. Det kan være tidlig såning af vintersæd eller træk i kvælstofkvoten.

Som en ny valuta

Selvom efterafgrøder i visse kredse er som en ny valuta for fjernelse af kvælstof, så kan man med rette spørge, om det er en god afregningsmodel for danske landmænd og for miljøet.

Det virker i hvert fald temmelig molboagtigt, når man ser landmænd harve en kraftig måtte af spildkorn ned for at etablere efterafgrøder.

Det er også langt fra en god vekselkurs, når tidlig såning af vintersæd afregnes i forhold 1:4. Det vil sige, at man som landmand skal så fire hektar vintersæd inden 7. september for at det kan erstatte én hektar efterafgrøder. Flere forsøg har vist, at den reelle veksel-kurs burde være 1:1.

Endelig kan man spørge, om tiden ikke er moden til at se på, om nogle af de smarte løsninger til præcisionslandbrug ikke er en bedre vej at gå i bestræbelserne på at reducere udledningen af kvælstof fra landbruget, end at plastre Danmark til med efterafgrøder uden hensyn til almindelig god landmandspraksis.

Vejrlig og et omfattende regelsæt har vist, at det i nogle år, og for landmænd i visse egne af landet, kan være mere end almindelig vanskeligt, at få puslespillet med efterafgrødekrav til at gå op på ejendommen.

Det bliver bestemt ikke lettere i de kommende år.

Med mindre reglerne bliver gjort mere smidige, eller vekselkursen ændres.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.