Det koster dyrt at kalke i blinde

Både for meget og for lidt kalk, går ud over udbytterne og koster penge.
Planterådgiverne undrer sig. Det sker ikke sjældent, at de møder landmænd, der mener, det er bedst at spare udgiften til at få taget jordprøver.

"En af mine kunder har fast givet sine marker to ton kalk hvert andet år. Da han endelig blev overtalt til at få taget jordprøver, så viste det sig, at reaktionstallene var alt for høje. Han havde brugt alt for mange penge på kalk, og nu vil der gå mange år, før han gradvist kan avle afgrøder, der ikke lider af manganmangel. Det bliver måske 10 år med reduceret udbytte", konstaterer Erik A. Kjeldsen, planterådgiver i Sagro.

Beregninger bekræfter, at der ikke er tale om et enkeltstående tilfælde: Der bliver nemlig taget under halvdelen af de jordprøver, som er nødvendige, hvis der ca. hvert 5. år skal tages jordprøver på det areal, som Sagro betjener.

Den faglige anbefaling lyder på, at der skal udtages jordprøver hvert 4. eller 5. år, fordi det gør det muligt at rette op på over- eller underkalkning, inden det koster udbytte.

Kilde: Sagro.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.