Her er mit bud: N-prognosen bliver usædvanlig i år

Kalenderen siger forår. Og selvom vejret ikke er ret forårsagtigt lige nu, hvor sluden fyger forbi mine vinduer - ja så er det lige om lidt, at kvælstofprognosen bliver offentliggjort.

Prognosen, der afgør, om vinterkorn og forårssåede afgrøder må få mere eller mindre kvælstof, end N-normerne siger. Sidste år kom prognosen 16. marts. Og i dag er det den 13. marts. Så det må være lige om lidt.

Jeg vil vove det ene øje - og på forhånd komme med et bud på, hvad årets kvælstofprognose bliver. Det er ikke rent gætværk, men baseret på efterårets og vinterens nedbør og temperaturer de sidste ni år - sammenholdt med hvert års kvælstofprognose.

Næsten altid positiv

Når man kigger tilbage gennem årene, falder det i øjnene, at kvælstofprognosen næsten altid er positiv - og sjældent negativ.

En positiv prognose betyder, at man må give mere kvælstof end N-kvoten - en negativ prognose at man skal trække noget kvælstof fra.

Siden 2011 har prognosen på lerjord (JB over 4), kun været negativ i et enkelt år. Nemlig for to år siden, i 2017, hvor den var minus 5 til 10 kg N pr. hektar (afhængig af lokalitet) på lerjord og minus 5 kg N på finsand (JB 2 og 4).

Det hænger fint sammen med, at netop i 2017 var nedbørsmængden fra september til februar også den laveste i hele perioden - nemlig 313 mm. Mens den største nedbørsmængde de sidste ni år faldt i 2016 med 561 mm - og i 2016 var N-prognosen samtidig den højeste i perioden.

God sammenhæng

Det ser altså ud til, at der er en rimelig god sammenhæng mellem, hvor meget nedbør, der er kommet i efterårs- og vintermånederne, og hvad kvælstofprognosen havner på.

For jo mere nedbør, jo større er risikoen for udvaskning af kvælstof - især på sandjord.

Men der er også undtagelser, der peger i andre retninger. I 2014 faldt den anden største nedbørsmængde i perioden på 486 mm pr. ha. Alligevel var prognosen nul på alle jordtyper.

Året efter faldt der mindre, nemlig 465 mm, men prognosen var positiv med plus 10 på lerjord. Og i 2011 og 2012 faldt der ikke særlig meget nedbør begge år - under 400 mm. Alligevel var prognosen positiv - endda med plus 10 til 15 N pr. hektar.

Så billedet er mudret - det er faktisk slet ikke så enkelt at forudsige en kvælstofprognose.

Årsagen er selvfølgelig, at det ikke kun er nedbørsmængden, der har betydning for hvor meget kvælstof, der er tilbage i jorden efter vinteren. For eksempel har jordtemperaturen i efterårs- og vintermånederne stor betydning for, hvor stor N-mineraliseringen i jorden har været.

Også temperaturen over jorden har betydning, da den er afgørende for, hvor stor væksten i planterne er i løbet af efteråret og vinteren. Og jo bedre afgrødeetablering i efteråret og jo større vækst over vinteren, jo mere kvælstof kan planterne samle op - og jo mindre kvælstof er der tilbage i jorden.

Endelig har jordtypen også stor betydning for, hvor meget kvælstof, der er tilbage i jorden. På lerjord udvaskes der normalt ikke så meget kvælstof, mens der på sandjord kan udvaskes meget, hvis der ikke er afgrøder og efterafgrøder, der samler det op. Det ses tydeligt i de sidste mange års prognoser, som altid har været nul på grovsandet jord (JB 1 og 3).

Mit bud

I år har vi haft betydelig mindre nedbør gennem efterår/vinter perioden end normalt. Ja, faktisk er der kun faldet 331 mm som gennemsnit siden 1. september, hvilket er den anden laveste mængde i de sidste år.

Det taler for en negativ kvælstofprognose. Godt nok er der kommet rigtig meget regn i første halvdel af marts, men da kvælstofprognosen er baseret på N-min målinger i jorden i februar, burde det ikke påvirke prognosen.

Det har også været et lunt vinterhalvår uden de store frostperioder. Og det øger N-mineraliseringen i jorden, så der er mere kvælstof tilgængeligt end normalt - hvilket også taler for en negativ prognose.

Til gengæld har afgrøderne stået fantastisk gennem efteråret og vinteren. De blev etableret med succes, har været i vækst i en stor del af vinterhalvåret, og har formodenligt optaget rigtig meget kvælstof fra jorden.

På Plantekongressen i januar vurderede sektordirektør på Seges, Troels Toft, at den markant større biomasse i vintersæd og efterafgrøder har betydet, at afgrøderne har optaget 20-30 kg N pr. ha mere gennem efteråret 2018 end efteråret 2017. Hvilket på landsplan svarer til cirka 40.000 ton kvælstof. Dette taler isoleret set for en positiv prognose.

Hvor meget de enkelte faktorer opvejer hinanden, er svært at svare på.

Så jeg satser på min mavefornemmelse. Jeg tror på, at årets kvælstofprognose for anden gang på ni år bliver negativ. Sådan cirka omkring de minus 5-10 kg N pr. hektar på finsand og lerjord. Mens den sædvanen tro bliver nul på grovsandet jord.

Hvor meget den varierer mellem landsdelene, tør jeg dog ikke spå om.

Kan spare penge

Der er faktisk god grund til at glæde sig over en negativ kvælstofprognose - hvis mit bud holder stik.

Selvom det ofte virker som om, de fleste bliver gladere, når den er positiv. For så må der jo gives mere kvælstof.

Men en negativ kvælstofprognose betyder jo bare, at der er mere kvælstof tilbage i jorden end i et normalt år. Kvælstof der er til rådighed for planterne, så man kan nøjes med at give lidt mindre selv. Og dermed spare penge på kvælstofindkøbet. Og det er jo ikke så ringe endda.

Kort om N-prognosen

Kvælstofprognosen er beregnet på grundlag af målinger af N-min i jorden på 148 marker i Kvadratnettet i februar måned 2019 suppleret med modelberegninger.

Resultaterne af N-min målinger i februar 2019 er sammenholdt med det gennemsnitlige N-min-indhold målt i februar i Kvadratnettet i perioden 2008-2018.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.