Herregård sætter nu græsproteinfabrik op: Vi får drøntravlt i høst - det bliver spændende
Blog fra planteavlsbedriften: ​​​​​​​Ausumgaard sætter i disse uger græsproteinfabrikken op i en eksisterende bygning, og arbejdet ventes færdig ca. 1. august - og så skal der for første gang høste friskgræs, samtidig med at mejetærskeren ruller i frøgræs og korn.

Af Søren Østerby, driftsleder på Ausumgaard - fortalt til Stig Bundgaard

I januar 2020 fik Ausumgaard sammen med Vestjyllands Andel tildelt 14 mio. kr. fra GUDP til at etablere et anlæg til produktion af græsprotein. Dertil kommer en egenfinansiering på 16 mio. kr.

Vi følger fuldt ud planen indtil videre med forventet opstart af anlægget 1. august.

Vi har nu fået tilladelse af kommunen til at sætte proteinfabrikken op i en eksisterende bygning. I første omgang er det en testopstilling med nedsat kapacitet, som vi skal køre med det første år, og så er det nok gået lidt hurtigere med at få ansøgningen godkendt.

Den eksisterende bygning, vi skal have indrettet til proteinfabrikken, er cirka 600 kvadratmeter stor. Her er der nu støbt bund, lavet nye afløbsforhold, og elektrikeren har trukket den store strømforsyning ind og sat tavle op.

Ud over proteinanlægget kommer der i bygningen til at stå et påslag, som vi skal læsse græsset i. Der skal også være plads til en container, som proteinpastaen kommer i fra skruepressen, hvorefter pastaen jo skal sendes til videre forarbejdning. Fiberdelen kommer til at køre ud på et bånd med snegl i den anden ende, så vi kan læsse materialet med gummiged og derfra køre det over i biogasanlægget.

I disse dage begynder de forskellige komponenter til fabrikken at dukke op. Skruepresse og dekantercentrifuge er lige landet, så det skrider faktisk godt frem lige nu, og vi kan lige så stille begynde at få proceslinien sat op.

Siden min sidste blog har der jo meldt sig et nyt græsprotein-projekt på banen med deltagelse af blandt andet DLG, Danish Agro og DLF.

Det er helt fint, synes jeg, for er potentialet i græsprotein så stort, som man spår, kommer vi jo heller ikke til at stå alene med det, og der vil komme andre aktører i markedet. Og på sin vis er det opløftende, at der er andre som ser et potentiale i produktion af græsprotein.

I den eksisterende bygning, vi skal have indrettet til proteinfabrikken, er der nu støbt bund, lavet nye afløbsforhold, og elektrikeren har trukket den store strømforsyning ind og sat tavle op. Privatfoto

Første slæt græs høstet

I marken har vi taget første slæt græs på 250 hektar. Slættet er taget på helt ordinært vis af maskinstationen med skårlægning, vejring og snitning, og materialet skal kun bruges til biogasanlægget. Det samme kommer til at gælde for andet slæt.

Græs til produktion af protein regner vi med at høste første gang sidst i juli eller først i august.

Det eneste vi har gjort anderledes end normalt for slætgræsmarkerne i år er, at al gyllen er tildelt inden første slæt. Det er gjort for at gøre de senere slæt mere kløverrige, og dermed opnå et højere proteinindhold i græsset.

For første slæt varierede udbyttet rigtig meget med en fornuftig høst på mildere jord, mens kold lerjord og lidt senere tildeling af husdyrgødning gav et noget lavere udbytte. Nu er der kommet vand til lerjorden, så det kommer nok til at vende til andet slæt.

Udbyttet ligger i snit på syv ton græs pr. hektar, hvilket er 15-20 procent lavere end forventet før høststart.

Høstmetoder under afprøvning

Under høsten af første slæt har Seges som led i projektet GræsProf været en tur på Ausumgaard og  høstet et forsøg i slætgræs, hvor to høstmetoder afprøves.

Den ene metode er høst med Maksi Grass vogn med en sporvidde på ca. 2,5 meter, som er den løsning vi har valgt i første omgang, og den anden metode er høst med et Kverneland 10 meter butterflysæt med bånd og opsamlervogn.

Med Maksi Grass vognen bliver der mange flere spor i marken, så her burde der være en forskel. Omvendt er ulempen ved høst med butterflysæt at græsset bliver mere forarbejdet, og at det kommer ned at ligge på jorden. Ingen af delene er man særligt vilde med i den senere forarbejdningsproces.

Seges har målt på kapacitet, brændstofforbrug, græsudbytte og de fysiske trykskader i marken. Senere kommer de og måler på høsten af fjerde slæt for at belyse om hyppigheden af overkørsler har betydning.  

Indtil videre kan man i forsøget kun fastslå, at brændstofforbruget er stort set ens for de to høstmetoder. Hvad angår høstkapacitet er den højere for butterflysæt plus omsamlervogn end for Maksi Grass vognen, men den forskel bliver udlignet noget, hvis man tager transport af græs til proteinfabrikken med i regnestykket.

Når forsøget er afsluttet, håber vi at få nogle parametre at styre efter i vores produktion.

GRÆSLeverandører banker selv på døren

Når kapaciteten af proteinfabrikken er fuldt udbygget i 2021, kan den aftage græs fra 700-800 hektar. Ausumgaard byder selv med ind med 300 hektar, så vi skal ud og tegne kontrakter med eksterne leverandører.

Vi har allerede fået flere henvendelser fra landmænd, der ønsker at være leverandører af græs - uden at vi i øvrigt har gjort en aktiv indsats for at finde dem.

Derfor skal vi i gang med at få lavet et regnestykke på, hvad vi kan betale for kløvergræsset, hvis vi henholdsvis selv skal hente det på marken eller det bliver leveret på pladsen. 

For markdriften i proteingræsprojektet står Ausumgaard selv 100 procent med den økonomiske risiko. Når det er sagt, gælder det jo at proteindelen er en relativ lille andel af et slæt græs, og den resterende og store del har vi sikker afsætning af til vores biogasanlæg. Så på den måde føler vi ikke, at vi løber den vilde risiko.

Vi forventer en stigning i DB i græsmarkerne, hvorved det bliver lettere at prioritere dem i det økologiske sædskifte.

For en kommende græsleverandør er set-uppet naturligvis et andet, og her vil afregningen for græsset være altafgørende for bundlinjen. 

Maksi grass vogn er landet i Danmark

I de næste uger bliver opgaven at følge byggeriet af proteinfabrikken tæt. Ausumgaards egen smed er også med ind over og giver en hånd med, hvor det giver mening.

Vi har hele vejen regnet med en færdig proteinfabrik pr. 1. august. Som det ser ud nu, er der ikke noget der indikerer, at den dato vil skride. På trods af coronakrisen har det ikke været problemer med leverancer af  de enheder, der skal bruges til fabrikken, så der har vi været heldige.

Når fabrikken står klar, skal vi være klar til at høste græs, så vi kan få testet anlægget.

Maksi Grass vognen, som vi har købt, er landet i Danmark, og står nu hos importøren og bliver klargjort. Så den er på plads i god tid, og vi ved at det er en høstmetode for friskgræs som virker.

Det græs vi skal høste til proteinproduktionen skal være helt friskt. Der må ikke gå mere en 6-8 timer fra høst til forarbejdning, så græshøsten til proteinfabrikken starter op samtidig med fabrikken. Vi skal sikre os, at vi har arealer klar til høst på det tidspunkt.

Vi har en slætgræsmark på 40 hektar lige ved siden af Ausumgaard, og den vil vi sørge for at have græs klar på til omkring 1. august, og så kan vi høste løs.

Starten på høsten af proteingræs kommer til at falde sammen med høst af frøgræs og derefter korn. Her får vi drøntravlt, og jeg er meget opmærksom på, at vi har nok arbejdskraft.

Derfor har jeg ansat en ekstra elev pr. 1. juli, og også til biogasanlæg og protein er der ansat en ekstra medarbejder. Det bliver spændende at få den kabale til at gå op.

Faktaboks

Søren Østerby

  • Driftsleder for marken, Ausumgaard ved Holstebro
  • Ausumgaard er ejet af Kristian Lundgaard-Karlshøj, der af L&F er kåret som en af Fremtidens Landmænd
  • 700 hektar plus samdrift med ejendom på 100 hektar
  • JB 5-7 (500 hektar) og JB 3-4 (300 hektar)
  • Markbruget er under omlægning til økologi
  • Markplan: 200 ha slætgræs, 65 ha hestebønner, 90 ha vinterhvede, 85 ha vinterrug, 155 ha græsfrø, 75 ha vårbyg, 85 ha havre, 60 ha vinterraps
  • Kyllingeproduktion, årlig produktion 500.000 slagtekyllinger, svinestalde udlejet
  • Biogasanlæg, producerer årligt 5,6 mio. kubikmeter gas til naturgasnettet

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.