For hunden da: Vinterraps med flot udbytte og nem at dyrke

Når familien Haahr holder kaffepause i høst er det med følgeskab af to glade Labrador-hunde, Bella og Lis. Senest var høstarbejdet ekstra fornøjeligt for alle med et udbytte på 45 hkg pr. hektar i vinterraps.

Når Ole Haahr på bedriften Ho-landbrug ved Odder i Østjylland holder pause fra mejetærskeren, og resten af familien kommer ud på motorcrosser for at drikke kaffe, sker det i følgeskab af to raske Labrador-hunde.

Lyse mormor Bella på otte år og barnebarnet, sorte Lis på et år nyder nemlig at være med i høsten.

Senest var de med til høst af 12 hektar vinterraps, som blev fældet på roden fredag i sidste uge af bedriftens New Holland TX 65 med 20 fods skærebord.

Udbyttet af hybridsorten Architect landede på flotte 45 hkg pr. hektar, og det er lidt over middel for Ho-Landbrug, fortæller Ole Haahr.

Vandprocenten var fine 9,5 procent. Rapsfrøene leveres til DLG i Odder.

Rapsen blev sået 22. august direkte i harvet jord efter vinterbyg med en Horsch Pronto.

"Rapsen har været utrolig nem at dyrke. I efteråret kom afgrøden lidt skidt fra start, men den kom rigtig godt efter det, og høsten var utrolig nem", siger Ole Haahr. 

Ho-Landbrug omfatter et markbrug på 160 hektar, og i år er der i markplanen hvede, byg, havre og vinterraps. Dertil kommer en svinebesætning med 850 søer og produktion af 30 kilos grise.

Der er kaffepause, og Bella og Lis stiller tålmodigt op for fotografen.

Med det indsendte foto deltager Ole Haahr i konkurrencen "Skyd Høsten Bedst."   

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

 

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

●Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

●Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.

●Ugevindere trækkes fra uge 28.

●Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.

●Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

●Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.

●Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Emneord Skyd Høsten 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.