Landmand renser drænvand fra 235 hektar: Jeg sikrer fremtiden for min bedrift
Planteavler Klaus Aage Bengtson har fået bevilget et projekt på et minivådområde til 1,6 millioner kroner.

Af Camilla Lerbjerg Thomsen, miljøkonsulent og Pia Mai Thorshauge, planteavlskonsulent, begge er ansat hos LandboNord

Vi forestiller os, at vi hælder et halvt glas grumset vand ned igennem en si. Vandet kommer hurtigt ud på den anden side, og det er hverken mere eller mindre grumset, end før vi hældte det ud af glasset.

Prøv så at lægge et stykke vat ned i sien: Hæld nu resten af det grumsede vand ned igennem sien. Der går lidt tid, før vandet passerer igennem vattet, men når det begynder at dryppe lige så langsomt, er vandet renere, end det var i glasset.

Det skyldes, at du har lagt et filter ned i sien, der forsinker vandets gennemstrømning og samtidig renser vandet.

Princippet er det samme, når der tales om at reducere kvælstoftabet på vejen fra mark til kyst. Hvis der er lagt filtre ind i landskabet undervejs på vandets rejse, så bliver fosfor og kvælstoftabet fra marken mindre, til gavn for vores afgrøder, pengepungen og vandmiljøet.

Det er derfor en del af den målrettede regulering at få indlagt filtre i landskabet. Et filter kan for eksempel være en sø, en å, et skovområde, en våd eng eller et vådområde.

Når vandet bruger længere tid på sin vej fra mark til fjord, omsættes en større del af kvælstofindholdet og udvaskningen reduceres. Lige nu er der særligt stort fokus på minivådområderne og deres betydning for den målrettede indsats.

Landmand renser fra opland på 235 hektar

En af de landmænd, som allerede er i gang med at etablere et sådan minivådområde, er planteavler Klaus Aage Bengtson. Han har fået bevilget et projekt på et minivådområde til 1,6 millioner kroner.

Minivådområdet skal rense drænvandet fra et opland på 235 ha, hvoraf naboen har de 50 hektar, og planen er, at det skal stå færdigt efter høst 2019.

”Det er en måde at sikre min bedrift på. Vi skal i gang med et generationsskifte, og så er det vigtigt at kunne videregive en bedrift, som også har sin berettigelse miljømæssigt fremadrettet.

Sjællandsk gods etablerer minivådområde - gavner også planteproduktionenMark 29. januar · 07:59

Hvis vi kan reducere kvælstof, få styr på fosforen og ikke mindst den okker, som også er i vandet, så er jeg overbevist om, at det vil give nogle fordele på sigt”, siger Klaus Aage Bengtson.

På vej med minivådområde nummer to

Allerede nu er Klaus Aage Bengtson ved at søge om bevilling til endnu et minivådområde.

Ansøgningen sker i samarbejde med oplandskonsulent i Seges Team Nordjylland og miljøkonsulent ved LandboNord, Camilla Lerbjerg Thomsen, som også har hjulpet Klaus Aage Bengtson med gratis rådgivning i forbindelse med det første minivådområde.

”Vi oplever heldigvis, at flere nordjyske landmænd ser fordelene i at placere et minivådområde på deres jord. Der er selvfølgelig en række krav, som skal være opfyldt, men vi hjælper med alt det praktiske – tilmed uden beregning”, siger Camilla Lerbjerg Thomsen.

Kollektiv indsats

Vådområder, minivådområder og skovrejsning er alle en del af den kollektive indsats. Det vil sige, at den enkelte landmands bidrag indgår i et samlet regnestykke for et større opland.

Der er altså ikke en direkte effekt på din gårds kvælstofregnskab lige her og nu.  Men for hvert opland er der fastlagt en målsætning for, hvor mange kg kvælstof, der skal hentes med drænvirkemidler inden 2021.

Hvis indsatsen ikke lykkes af frivillighedens vej, er det sandsynligt, at der vil blive stillet krav om andre virkemidler. 

For de kollektive virkemidler bliver resultatet først opgjort i 2021. Til den tid kan det få stor betydning for den enkelte landmand, om landbruget samlet set kom i mål med den frivillige indsats i det opland, hvor man har sine marker.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.