Planteavler dropper økologisk vintersæd og frøgræs - N bliver for dyrt

Af Niels Hauge Mikkelsen - fortalt til Stig Bundgaard

Det har været et usædvanligt år vejrmæssigt. Vi havde først et vådt forår, dernæst en tør periode med tørkeskader i afgrøderne, og senest i juli har vi igen oplevet en del nedbør.

Tørken kommer især til at koste i vårsæd. Her havde afgrøderne rigeligt med vand i foråret, og de satte derfor ikke så dybe rødder. Det hævner sig, når der kommer tørke.

Selv om vi trak forårsarbejdet så langt som muligt på grund af de våde forårsmarker, har vi oplevet store strukturskader nogle steder. Det ser ud til, at forårets nedbør har gjort den svære del af vores jord mere klæg og død end ventet.

Det står også klart, at vores afgrøder i år klarer sig langt bedre på let jord, der er forårspløjet, end på den tunge jord, der er vinterpløjet. På den tungere og vinterpløjede jord er afgrøderne noget skrammel, fordi jorden er klappet sammen hen over vinteren efter den megen nedbør.

Det samme oplevede jeg året før. Som konsekvens har jeg taget den beslutning, at jeg næste dyrkningssæson gå efter at forårspløje jorden.

Besøg af Plovxperten, justering af plove og undervisning.

Nedtrapper økologi

På økologi-delen ændrer jeg nu strategi på grund af de kommende skærpede regler for brug af konventionel gylle til økologiske afgrøder.

Fra og med den nye dyrkningssæson vil jeg ikke dyrke økologisk vintersæd, og jeg vil heller ikke have nyudlæg af økologisk frøgræs. 

Det vil ganske enkelt ikke kunne betale sig længere, fordi jeg i fremtiden vil komme til at betale 30 kr. pr. kg N  - eller mere - ved køb af fx Ø-Gro mod 5 kr. pr kg N i konventionel gylle.

Min tilgang til økologien er, at jeg regner meget nøje på hvad der kan betale sig både for selve driftsgrenen og på afgrødeniveau. 

Det er for tidligt at konkludere på, om jeg helt kommer til at droppe økologien. I første omgang skal jeg opfylde nogle forpagtningskontrakter med kommunen.

Jeg tror, der bliver travlt ved udgangsdøren for det økologiske markbrug.

Jeg høster rajgræs hos naboen.

Frøhøsten godt i gang

På nuværende tidspunkt har vi høstet to afgrøder.

19. juli høstede vi 30 hektar konventionel 1.års rødsvingel af sorten Trophy, som er med korte udløbere, ved en fin vandprocent på 11,2 procent. Jeg skulle bare tilsætte lidt luft på lageret, så var det i skabet. 

Rødsvingelen blev høstet direkte med vores New Holland CX 880 mejetærsker, som er en rystermaskine med 30 fods skærebord.

I rødsvingelen stod en del væselhaler rundt om i huller. Derfor valgte jeg at høste afgrøden sent, så frøene var supermodne, og jeg kunne derfor tærske lempeligt og få væselhalen ud med halmen. Det skilte utroligt nemt, så det ser fornuftigt ud 

Rødsvingel-udlægget havde det svært sidste år med en meget kraftig vårbyg som dæksæd, der endte med at give et udbytte på omkring 80 hkg pr. hektar. I år er det helt modsat. Vi har en historisk ringe vårbyg, så det er nogle gode udlægsmarker, vi har fået.

I efteråret var rødsvingelen tynd og pjevset, men jeg fik afgrøden i gang med en tidlig gylletildeling og senere to afpudsninger. Den fik også en udmærket start i foråret.

Det beregnede udbytte i rødsvingelen er 1.200 kg renvare pr. hektar. Det er 150 kg under index 100, og det er jeg godt tilfreds med i forhold til udfordringerne. Til gengæld forventer jeg et højt 2. års frøudbytte. Det ser i hvert fald godt ud nu, og der er de planter der skal være. Frøene leveres til DLF.

Næste høstopgave i de konventionelle marker er 52 hektar vinterhvede i fremavl af sorten Graham. Jeg regner med høststart i indeværende uge. Forhåbentlig er afgrøden tørret godt efter den seneste tids megen regn.

Fremavlshveden ser fin ud med et godt lag på, og det bliver spændende at se, hvor store kernerne er.

Fremavlshveden skal gerne væk hurtigt, så jeg kan komme til at så vinterraps og rødbedefrø i næste uge. Om nødvendigt vil jeg høste ved lidt højere vandprocent end normalt. Det er en omkostning, jeg kan blive nødt til at tage.

Jeg har et høstsamarbejde med en nabo. Det er ikke planen, at han skal hjælpe til i hveden - men måske kan det komme på tale at bytte mejetærsker, så min rystermaskine høster hans rajgræs, og hans rotormaskine høster min hvede, så vi udnytter begge maskiners stærke sider.

Økologiske strandsvingelfrø ligger på lageret.

Økologisk strandsvingel i hus

I den økologiske del har vi også høstet en enkelt afgrøde, nemlig 25 hektar 1. års strandsvingel af sorten Elodie.

Ligesom for rødsvingel har udlægget været trykket af en kraftig vårbyg som dæksæd, der endte med at give cirka 70 hkg pr. hektar. 

Afgrøden blev høstet 1. august og var skårlagt seks dage tidligere. 

Det var vigtigt, at skåret fik lov at vejre godt af. Afgrøden blev 1,5 meter høj, og det er en sort med stor vegetativ vækst og en lille frøstand, som ikke giver et højt frøudbytte.

Der var en del bundgræs i afgrøden, som det er set i mange andre frømarker i år, men høsten gik forbavsende nemt.

Sortens index er ca. 450 kg renvare pr. hektar. Vi har høstet 900 kg råvare pr. hektar, og med en god frøvægt og et tørret frøparti vil mit bedste bud nu være, at vi ender på 600-650 kg renvare pr. hektar, og det vil være meget fint. Strandsvingelen bliver liggende til høst i 2022.

I den økologiske markdrift er næste høstopgave 13 hektar fremavlshvede.

I søndags blev de 10 hektar øko-karse til frø skårlagt med en selvkørende McDon skårlæggger. Det er første år, vi har karsefrø til høst. Afgrøden ser supergod ud, og den vil være klar til at blive taget med pick-up skærebord 8-10 dage efter skårlægning.

Øko-karsen er skårlagt.

Start af præcisionsdyrkning

En af vores store opgaver lige nu er at få alt klar til at opstarte præcisionsdyrkning. 

Første mål er at graduere såsæden til hele arealet med vintersæd og vinterraps her i efteråret.

Hidtil har jeg haft sektionsafluk på marksprøjten som eneste teknik til præcisionsdyrkning. Det har været et bevidst valg for at undgå, at jeg skal bygge ny teknologi på løbende og så risikerer at ende op med forskelligt software og forskellige systemer.

Nu indfører jeg hele pakken på én gang på alle maskiner med styring ved hjælp af Trimble. Lige nu gælder det om at få data fra CropSat kørt ind og at kunne lave tildelingskort.

Gps i mejetærskeren er flyttet over fra traktoren.