Planteavler med 1.100 hektar: Vi skal graduere gylle for første gang - det er ret spændende

Blog fra planteavlsbedriften: På Mariesminde Landbrug i Salling gør Kristian Boel Østergaard klar til for første gang at graduere gylle. I første omgang handler det om at få teknikken til at spille.

Af Kristian Boel Østergaard - fortalt til Stig Bundgaard

Gyllesæsonen står for døren, og den er jeg meget spændt på, fordi vi i år for første gang skal prøve at graduere gylle.

Vi er endnu ikke begyndt at udbringe gylle på grund af den tunge jord, vi har. Jeg forventer, at vi kører første gang i slut februar-først i marts på vinterraps og frøgræs.

I første omgang drejer det sig om at få styr på, at teknikken til graduering af gylle virker. Vi tester graduering af gylle med en Samson-gyllevogn med nedfælder, som er monteret med udstyr til graduering, og som min nabo ejer. 

Desværre ser det ikke ud til, at maskinstation får gylleudbringning med slangeudlægger klar til at kunne graduere i år.

Vi har fået kalket en mark på 50 hektar.

Trækker ton gylle fra i lavninger

Planen er at tildelingskortet for gylle som standard er sat til 35 ton pr. hektar, og så trækker vi fx gylle fra i lavninger og lægger gylle til på de høje markområder. Så kan vi senere visuelt bedømme afgrøden og sammenholde dette med den tildeling kortet viser. Det er kun kvælstoffet, vi graduerer efter.

Selvfølgelig håber jeg på en positiv effekt på afgrøden, men i første omgang er det vigtigste at finde ud af, om der sker den ønskede graduering af gylle.

Vi vil også bruge gylleudbring til et andet forsøg. Afhængig af vind og vejr udkører maskinstationen en del af gyllen med slæbeslanger, hvor der tilsættes Syre-N, og her kan set-uppet sørge for at der bliver genereret et kort over tildelingen af N hen over marken.

Det kort kan vi så bruge til at lave et tildelingskort for den efterfølgende udbringning af N i handelsgødning.

En af de aktuelle opgaver er nydræning og vedligehold af dræn.

Bioklip i vinterraps

I vinterraps vil vi for første gang inddrage bioklip taget i efteråret i forbindelse med gødskning. Det ser ud til, at bioklippene passer fint med satellitten med hensyn til mængden af biomasse i de forskellige markområder.

Det skulle i år ud fra bioklippene være muligt at trække op til 80 kg N pr. hektar fra i områder med mest biomasse ved sidste gødskning, men her første år vil jeg være lidt forsigtig og nøjes nok med 40-60 kg N pr. hektar.

I vinterraps er det planen at lave parcelforsøg med tre behandlinger:

  • Rapsen bliver færdiggødet med gylle
  • Forskellige gødningsstragetier i eller udenfor blomstringsperioden
  • Brug af Seges-værktøj med gødskning ud fra måling af biomasse, bioklip bliver inddraget

For vårsæd bliver det andet år, vi nu skal graduere udsæd. 

På vores tunge kolde jord er vi glade, hvis vi kan komme i gang med forårssåningen sidst i marts, men vi kører selvfølgelig,  hvis jorden er tjenlig inden da - og vi hjælper som regel til med en øverlig harvning for at få jorden til at tørre hurtigere.

Sidste år blev udsæden gradueret ud fra satellitkort i CropManager, og det fungerede teknisk fint. Jeg mener dog ikke, at det er den optimale metode, for vi får slet ikke udfordret toppotentialet af den opnåelige udbyttegevinst. 

For min selvkørende Horsch Leeb marksprøjte med 36 meter bom venter jeg på, at firmaet får en løsning klar, så jeg kan graduere sprøjtemidler for hver sektion, der er på 1,5 meter. Hidtil har jeg kun kunnet graduere i hele bommens længde.

Aktuelt i marken

Aktuelt i marken er største arbejdsopgave lige nu at vedligeholde og spule dræn. En lokal entreprenør kører med spuler, og vi følger med rundt med en rendegraver.

Vi har i år kun nydrænet mindre markstykker. Vi er nu færdige med at lægge i alt 200-300 meter enten som nydræn eller med nye dræn mellem de gamle drænrør.

På 50 hektar har maskinstationen udbragt i alt 170 ton kalk, også med gradueret tildeling. De mindre markområder med kalktrang klarer vi løbende.

Til det nye Trimble-system, vi har indført fra denne dyrkningssæson, skal alle marker registreres. Her er jeg ved tegne nye A- og B-linjer, og det bliver muligt at flytte linjerne hjemme på skrivebordet, før traktorerne kører ud.   

På vores tunge kolde jord er vi glade, hvis vi kan komme i gang med forårssåningen sidst i marts.

Faktaboks

Kristian Boel Østergaard

  • Mariesminde Landbrug i Salling. Overtog bedriften i et generationsskifte i 2016. 
  • 1.100 hektar. Heraf er 450 hektar ejet, 450 hektar forpagtet og 200 hektar i pasningsaftale. JB 4 og 5
  • Svineproduktion. Konventionel: Full-line for 600 søer plus indkøb af 7 kilos grise, produktion af 46.000 slagtegrise årligt. Økologisk: indkøb af 30 kilos grise, årlig produktion af 4.000 slagtegrise
  • 12 ansatte, heraf tre i markbruget
  • Markplan til høst 2022: Vinterhvede (Colosseum, Pondus, RGT Bairstow), maltbyg (RTG Planet, Laureate), vårbyg foder (sortsblanding), vinterbyg fremavl (hybridsorten Jettoo), vinterraps (LG Aviron, Auckland, Exsteel plus 15 sorter i forsøg), spinat til frø, alm. rajgræs (Double, Esquire, Greenway, Mathilde), rajsvingel (Fojtan)
  • Deltager i Landbrugsstyrelsens pilotprojektordning for præcisionsjordbrug

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.