Rådgivere: Graduér første gødskning i vintersæd og få svage områder med

Af planteavlskonsulent Mads Munkegaard og planteavlskonsulent Frederik Jakob Holm, Patriotisk Selskab

For at fastsætte den korrekte N-mængde i vintersæd ved første tildeling skal der skeles til hvedemarkernes tæthed og generelle livskraft.

Kvælstof skal være til rådighed, så snart væksten starter i vintersæden, hvis vi skal udnytte det fulde udbyttepotentiale.

Vintersæden bør derfor startes op i takt med, at markerne bliver farbare fra nu af og frem til medio/ultimo marts. Den første tildeling i vintersæden skal sikre en stimulering af skuddannelsen og holde afgrøden forsynet frem til næste tildeling. 

Anbefalinger for kraftige, middel og svage afgrøder

Patriotisk Selskab anbefaler følgende, hvor der ikke er en meget stor mængde gylle i gødningsplanen.

De tidligt såede vinterhvedemarker står kraftige med mange sideskud. I disse marker er det fordelagtigt at køre en tredelt gødskning, der kan begrænse risikoen for lejesæd og minimere de små sideskud, der ender med at gå til. Disse marker kan startes op med en lav mængde kvælstof på ca. 30-40 kg N.

I de middelkraftige vinterhvedemarker kan en todelt gødskning sidestilles med en tredeling. Disse marker kan startes op med ca. 60 kg N.

De svage vinterhvedemarker bør startes op, så snart markerne er farbare. De svage marker har et begrænset rodnet og dermed ringe mulighed for at hente kvælstof i jorden. Den tidlige gødskning med en større mængde kvælstof skal hjælpe buskningen godt på vej, så der sker en stimulering af sideskudsdannelsen. Disse marker kan startes op med ca. 80-90 kg N.

Graduering af første gødningstildeling

Det nye sort i vores branche er at graduere gødning efter et satellitkort.

Teknologien har været der flere år, det faglige belæg har været der hele tiden, men først nu, med rabat på de målrettede efterafgrøder, har vi taget det til os.

De fleste, der ”kloger sig” på gradueret gødskning; rådgivere, maskinbranchen og sågar gødningsfirmaer, har en holdning om, at første tildeling skal køres fladt, altså ens mængde over hele marken i midten af marts. Det har de, fordi det ikke er helt ligetil, på autopilot, at generere et tildelingskort ud fra satellitbilleder fra februar.

Den automatiserede proces til gradueringskort er oftest, at man finder et satellitkort, som måler NDVI/biomassen, og så kører man det f.eks. ind i det gratis program CropSat.

Her angiver man fem forskellige gødningsniveauer, som man kæder sammen med de forskelligt farvede områder/biomasse på kortet. F.eks. gule områder 70 kg N, lidt mørkere 60 kg N osv. Så oversætter maskinen biomassekortet med landmandens ønsker til et tildelingskort lige til gødningssprederen.

Men et satellitbillede fra februar-marts viser ofte så lav NDVI i hvede, at man ikke kan bruge det til noget. I stedet bør der anvendes satellitbilleder fra efteråret fra omkring udgangen af oktober/starten af november, inden væksten går af vintersæden.

Graduering af den første tildeling kræver meget mere omtanke, og satellitbillederne skal vurderes kritisk. I mange situationer skal man selv bidrage en del til tegning af kortet.

Den tekniske vanskelighed i processen må dog ikke overskygge, at det er her i starten, vi skal hjælpe dårlige pletter hen imod øget startvækst og buskning. Det kan være bakkeområder i marken, hvor vinteren har været ekstra hård ved afgrøden. Det kan være mere sandede områder i marken, hvor der ikke er den samme ”strøm” i jorden.

Ved at øge den tidlige tildeling på den sandede plet, øger man plantens mulighed for vækst og dermed mulighed for dannelse af rodnet. Netop rodnet bliver vigtigt på sandet jord, når vandet hen på sommeren bliver begrænsningen. Så kan man afhængig af året vælge at give sandet mindre i sidste tildeling. 

Forskelligt behov inde i marken

Ligesom de enkelte marker, jævnfør Patriotisk Selskabs generelle anbefaling, har forskelligt behov for opstartsmængde, så har enkeltmarker selvfølgelig også forskellige behov inde i marken. 

På billederne herunder ser vi NDVI fra den 5. november fra to forskellige hvedemarker. De to marker ligger lige ved siden af hinanden, men den første er sået 4. oktober, og den anden er sået 7. september.

Den sent såede har en NDVI på under 0,30, og den tidligt såede ligger på ca. det dobbelte i biomasse. Denne forskel i fremtoning gør sig stadig gældende her i starten af marts, og det stemmer godt overens med det billede, vi generelt ser med hensyn til tidlig og sen såning.

Hvis vi skal bruge Patriotisk Selskabs normale anbefaling, så skulle første tildeling i den sent såede ligge på ca. 80 kg N og den tidligt såede på ca. 30-40 kg N. Det kan man se fint ud af NDVI-værdierne på satellitbilledet, men det kunne man delvist have sagt sig selv, jævnfør sådato m.m.

Men kortene afslører også, at markerne ikke er ens gule eller lysegrønne over det hele. Selv i den tidligt såede mark er der områder med lavere biomasse.

Et kig ude i virkeligheden bekræfter forskellene. I den sent såede mark er der et lidt dårligere område ca. midt i, hvor farven er lidt mere gul. Den er lidt mere grøn i sydenden og i nordenden. Her kunne der gives f.eks. 70 kg N på det kraftigste og 90 kg N på det lyse i midten.

Man skal lave noget benarbejde og undersøge virkeligheden. Er det pletter, der er druknet? Er det skygger fra hegn og skovkanter, der giver den mørke farve? Ligner det almindelig hvede med mindre vækst, så giver det god mening at skrue den op på det lysere område.

Figur 1. NDVI-indekset for marken, der er sået den 4. oktober

'

Figur 2. I forgrunden ses et svagere område i den sent såede mark, hvor der passende kan tildeles en større mængde kvælstof

Tidligt sået mark

På samme måde kan man se på den tidligt såede mark, dog med et fokus om at give mindre ved første tildeling i de meget kraftige områder.

I den tidligt såede mark har vi nogle meget mørkegrønne områder, hvor der bør tildeles maks. 30 kg N.

Der er samtidigt et område midt nord og vestligt hjørne. Disse områder har lavere NDVI - en gåtur i marken afslører, at de er mere sandede områder, hvor det giver mening at skrue dem op på ca. 50 kg N nu, for at få væksten i gang og undgå manganmangel m.v.

Figur 3. NDVI-indekset for marken, der er sået 7. september

Figur 4. Den kraftige, tidligt såede mark primo marts. Især to områder i marken havde markant mindre biomasse på grund af let jord

Graduering af første tildeling kan få de svage områder med

Graduering af den første tildeling bliver ofte negligeret, selvom det virkelig er her, vi kan trimme skuddannelsen og få de svage områder med.

Man skal bruge NDVI-kort fra efteråret, hvis man skal have teknologisk assistance til at automatisere processen med tildelingskort.

Man skal være ekstra kritisk og se ude i virkeligheden, om NDVI-kortet følger markens reelle udtryk og behov.

Da mange vil bruge graduering til at spare efterafgrøder ved den sidste tildeling omkring den 1. maj, er det også en kærkommen lejlighed til at øve sig på grejet allerede nu i marts.