Video: Brændende fugl starter kæmpe markbrand

Ved Rostock i det nordlige Tyskland kom en fugl ulykkeligt af dage, og startede samtidig en større markbrand.

I Tyskland plager tørken  - som i Danmark - landbruget, og det giver sig blandt andet også udslag i et stort antal markbrande.

Alene i den nordlige delstat Mecklen-Vorpommern er der i løbet af få dage konstateret et dusin markbrande, angiveligt antændt af gnister fra mejetærskere.

Den mest pudsige brandårsag skal man dog til Rostock for at finde, skriver netavisen ATL med Schweriner Volkszeitung som kilde.

Her kortsluttede en fugl elkablet over et jernbanespor sidste tirsdag ved 19-tiden, ifølge vidner med det resultat at den brændende fugl faldt ned på marken og antændte den knastørre kornafgrøde. Ilden spredte sig hurtigt, og branden kom i alt til at omfatte syv hektar.

Det lykkedes et brandslukningsmandskab på i alt 50 personer at få ilden under kontrol kort efter klokken 20. Ingen personer kom til skade, melder Schweriner Volkszeitung.    

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.