Video: Kører med første gyllenedfælder på otte meter

Staby-Rønbjerg Maskinstation kører med det første eksemplar af Gømas nye discnedfælder med en arbejdsbredde på hele otte meter.

Normalt er 7-7,5 meter den største arbejdsbredde for liftophængte gyllenedfældere, men hos Staby-Rønbjerg Maskinstation i Midtjylland har bredden fået et hak op. Maskinstationen kører med Gømas allerførste eksemplar af en ny discnedfælder på otte meter - en af i alt fire enheder fra producenten, som skal køre i foråret.

Det har været muligt at øge arbejdsbredden takket være en lille detalje. Når nedfælderen klapper op, trækker den nemlig samtidig disc og pakkevalse på den midterste sektion yderligere op under sig. Det gør det muligt at sænke liften, så sættet holder sig under fire meter i højden på landevejen. 

Se nedfælderen i aktion i videoen og læs hele historien om, hvorfor Staby-Rønbjerg går efter større arbejdsbredder i den nyeste udgave af Landbrugsavisen. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.