Vejret er man som landmand ikke herre over, men er i den grad afhængig af. Men hvad kan man som planteavler gøre for at reducere risikoen og afhængigheden af vejret. Jo, for vinterraps handler det især om etableringen, og den genetiske pakke der følger med sorten.
Plantetilgængeligt vand bliver ofte under frøfyldningen en begrænset resurse, ikke mindst i år. Derfor er en tilstrækkelig dyb rodvækst helt tilbage til efteråret kritisk for at opretholde et fornuftigt udbytte selv i meget tørre år.
TIDLIG SÅNING GIVER MARKANT BEDRE RODVÆKST
Nye tyske forsøg viser, at rodvæksten især er afhængig af daglængde og lysintensiteten, hvilket betyder at ved tidlig såning stimuleres plantens rodvækst mere kontra overjordisk vækst. Desto senere man sår, desto mere kommer den overjordiske vækst til at dominere. Det bekræfter bare, at for dyrkningssikkerheden SKAL raps sås straks, man har mulighed for at etablere den i et godt såbed.
Det næste man skal sikre sig ved etableringen er, at plantetallet er optimalt. Det er for at sikre sig, at fotosyntese ”motoren” er trimmet ved frøfyldningen 8-9 måneder senere. I dag er optimum for en hybrid vinterraps mellem 25-40 planter pr. m2. Det lavere plantetal medvirker til nogle mere robuste planter, med tykkere stængler, dybe rødder og et stort bladareal hvor langt den mest effektive fotosyntese finder sted. En effektiv fotosyntese under frøfyldning er vigtigt, når udbyttepotentialet nærmer sig de 5-6 tons pr. ha., hvor lys og fotosyntese kan være den begrænsende faktor.
Det lavere plantetal giver mere robuste planter, som også modvirker risikoen for lejesæd, der udover høstbesvær også koster op til 40 % direkte i udbyttetab, netop på grund af lavere fotosyntese-aktivitet, simpelthen fordi planten skygger for sig selv og naboen.
Højt udbytte, kræver lang frøfyldning
Plantetætheden betyder også, at hovedudbyttet ikke længere kommer fra hovedskuddet, men i stedet stammer fra de mange sideskud, som en moderne hybridraps kan producere. I første omgang gør det lavere plantetal, at blomstringsperioden bliver længere, da de sidste blomster på sideskuddene først vil blomstre 4-6 uger senere end de første blomster nederst på hovedskuddet. En længere blomstring er i sig selv ikke ønskværdigt, men det gør, at vi tvinger planten til at holde frøfyldningen i gang i en længere periode, da skulperne vil blive dannet over en tilsvarende længere periode.
Til høst kan vejret igen koste udbytte, men her har man igen som planteavler mulighed for at gøre sit til at reducere risikoen. Den lange frøfyldning kan give en mere uens afmodning, da de først dannede skulper primært på hovedskuddet vil være modne, inden frøfyldningen er afsluttet i de sidst dannede skulper på de nederste sideskud. Derfor er det vigtigt, at de sorter der anvendes har genetik i skulperne, der sikrer, at de forbliver lukkede, selv om de er modne. Det giver mulighed for at lade de sidste skulper modne naturligt, således at udbyttet maksimeres. De tykke stængler får også lov til at blive mere modne Dog medgørlige, inden de skal passere gennem mejetærskeren, hvilket giver en lettere høst med væsentligt større kapacitet. Når de genetisk stærkere skulper holder sig lukket til høst, har de ved selve høsten også den fordel, at spildet fra skærebordet reduceres. Skulperne vil ikke så let springe op ved slag fra vinden eller indføringssneglen. Høstspild generer både ved manglende udbytte i tanken, men måske endnu værre er håndteringen af de mange spildplanter i årtier efter.
Faktaboks
Hos DEKALB har alle vores DK-sorter skulpeopspringsresistens, hvilket er muligt via vores hybridforædling, hvor lidt genetik fra radisen har fundet vej til skulperne, således at disse ikke springer op. Se vores lille film, hvor vi demonstrerer det i praksis.
