Dækkene fundet til ny stortraktor

Den nye S-model fra Valtra får flere dækmuligheder fra dækproducenten.

Det bliver med Bridgestones nyeste dæk, at Valtras nye S-serie kører ind på det danske marked i løbet af 2024.

Dækproducenten oplyser i en pressemeddelelse, at parterne har indgået et samarbejde, der betyder, at stortraktoren enten kan leveres fabrikantens VT eller VX-dæk alt efter, om hovedformålet er at køre med et lavt dæktryk i marken eller med et højere dæktryk, hvis man eks. har meget transportkørsel.

Med VT-dækkene kan der køres ned til 0,6 bar i marken, og er bl.a. målrettet det stigende antal brugere, som køber deres traktor med lufttryksregulering.  

Bridgestone forklarer, at VX-dækket bl.a. er optimeret traktorer, der kører med frontlæsser og har en ekstraordinær lang levetid med en mere robust og modstandsdygtig karkasse.

Bridgestones dækprogram til Valtra omfatter i skrivende stund 21 modeller på det danske marked. I forvejen var fabrikanten også leverandør til Valtras N-, T- og Q-serier.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.