Mekaniker-VM endte uden dansk metal

Landbrugsmaskin-mekaniker Anders Sørensen fra Thisted kæmpede forgæves om metal blandt verdens bedste.

Det bliver uden medaljer i tasken, at Anders Sørensen nu rejser hjem fra russiske Kazan og WorldSkills.

Landbrugsmaskinmekanikeren fra J. Hundahl i Thisted modtog nemlig ikke medaljer, da vinderne blev udpeget onsdag aften ved afslutningsceremonien på stadion i Kazan foran tusindvis af tilskuere og pinger - deriblandt Ruslands præsident Putin.

Anders Sørensen endte som nr. 13 med 669 point. På trods af placeringen var der relativt få point mellem den danske deltager og en række andre bedre placerede deltagere. Havde han fået på den gode side af 728 point havde tredjepladsen været dansk.

Vinderen blev brasilianske Paulo Fratta med 745 point.

WorldSkills afholdes hvert andet år og samler de bedste talenter indenfor en lang række håndværksfag. 

Næste WorldSkills bliver i Kina. Til den tid skal Danmark stille med en ny deltager, da Anders Sørensen vil være for gammel. Til gengæld kan en række yndre landbrugsmaskin-lærlinge begynde vejen mod næste EM eller VM via konkurrencen Danmarks Bedste Lærling, der afholdes på Erhvervsskolerne Aars til november. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.