New Holland med ny T6’er: Tager arven op fra 7810

Ny model i T6-serien der tilbyder en kompakt traktor med seks cylindret motor.

En af New Hollands mellemklasse-serier, T6-serien, får nu skudt en ny model ind i programmet med T6.160, oplyser traktorproducenten.

Mens det i dag kun er topmodellen i serien, T6.180, der er udstyret med en seks-cylindret motor, så tilbyder New Holland nu også den samme mulighed med den nye model udover de fire modeller med fire-cylindrede motorer i serien.

I en pressemeddelelse sender New Holland en reference til en god gammel bekendt fra mange traktorføreres unge dage, Ford 7810.

“New Holland har en lang historie inden for dette segment, der startede for mere end 30 år siden, da vi lancerede den første, kompakte sekscylindrede traktor, 7810. Den var virkelig revolutionerende, og den nye T6.160 Dynamic Commandbygger på denne succesfulde arv”, lyder det bl.a. Benjamin Davies, Global Product Marketing Manager forT6-serien hos New Holland.

Den nye model har 135 hk, og er ifølge New Holland den eneste kompakte seks-cylindrede traktor på markedet under 140 hk.

Traktorens mål angives med en akselafstand på 2,6 meter og en samlet traktorvægt på 10,5 ton til at være i kompaktklassen.

Tidligere er der med New Hollands lingo Dynamic Command introduceret dobbeltkoblingsteknologi til serien, som denne traktor også leveres med.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.