Tidligere Hardi-direktør får hovedrolle med dansk robotmaskine

Virksomheden bag Robotti har netop præsenteret nye øverste chef.

Rejsen med at udbrede den danske landbrugsrobot Robotti får ny en øverste chef, der før har været med at skalere en dansk maskinproducent op i den internationale liga.

Tidligere salgsdirektør hos Hardi, Jens Brylle fra Dragør er fredag præsenteret som ny adm. direktør hos Agro Intelligense, oplyser virksomhedens stifter og medejer Ole Green.

- Han har før taget en spændende rejse med Hardi, og er en type profil, som vi har kigget efter længe. Nu starter et nyt kapitel, hvor foråret kommer buldrende, fortæller Green, som selv stoppede på samme post sidste år til fordel for et job med udadvendte aktiviteter for selskabet, mens den daglige ledelse i en periode har været i hænderne på CFO Lars Torbensen.

Hos Agro Intelligence venter en opgave med at få en relativ ny dansk producent af landbrugsudstyr op i endnu højere gear til at afsætte og producere flere landbrugsrobotter.

For få år siden lavede selskabet mindre overskud, da man samtidig solgte konsulentydelse til forskellige globale maskinproducenters løsninger. I dag går man benhårdt på at udbrede landbrugsrobotten Robotti. Foreløbig har vækstplanerne givet flere års underskud. Til gengæld har man undervejs tiltrukket sig for branchen usædvanligt store investeringer fra kapitalfonden Nordic Alpha Partners, der sammen med Vækstfonden har skudt penge i vækstrejsen.

Den nye direktør kommer senest fra en rolle som senior director hos LM Windpower, der blev opkøbt af den globale Generel Electric koncern i 2017.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.