Ny analyse: Derfor står noteringen bomstille

Forbrugerne efterspørger billigt hverdagskød og det går ud over den danske notering på oksekød.

Mens vores europæiske nabolande og endda oksekødsproducenterne i USA kan sole sig i stigende noteringer, må danske landmænd se på uændrede noteringer uge efter uge. Og forskellen på de danske og øvrige europæiske noteringer bliver større og større, viser en opgørelse fra analysefirmaet AgroMarkets a/s.

Stilheden på det danske oksekødsmarked smitter af på forskellen i forhold til noteringerne i andre EU lande. Noteringerne i Tyskland, Holland og Spanien løfter sig, mens de danske fortsætter uændret endnu en uge.

»Vores opgørelser viser, hvor stor forskel der er på noteringerne i Danmark i forhold til vores europæiske kolleger. Og at den absolut ikke bliver mindre«, siger råvarehandler John Jensen fra AgroMarkets.

Noteringen i Danmark står primært stille, fordi det ifølge AgroMarkets er svært at sælge udskæringer med god indtjening, for forbrugerne efterspørger primært hverdagskød. Det er heller ikke let at sælge de dyre udskæringer til Sydeuropa, for også her har hverdagen meldt sig efter ferien, lyder vurderingen.

Amerikansk kød hitter

Til gengæld er der glæde at spore i USA, hvor man har lavet en frihandelsaftale med Japan. Den gælder dog ikke alle produkter, men blandt andet oksekød indgår i aftalen. Så amerikanerne nu kan sælge både ferskt og frossent oksekød til Japan uden importtold.

Også Kina har i forbindelse med deres nye forhandlinger om en frihandelsaftale med USA fjernet importtolden på en række amerikanske varer.

»Det kommer de amerikanske farmere til gode her og nu, og salget til Kina er drønet i vejret fra første dag uden told. Det vil presse Europas eksport af landbrugsråvarer til Kina«, siger John Jensen, AgroMarkets.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle

1. JUN 00:00

SF