Slavisk opfølgning gav 40 procent lavere celletal

Effekten på celletallet var stor, da Bennie Nijhuis fik en kvalitetsrådgiver til at udtage mælkeprøver fast en gang om måneden for at målrette behandlingerne.

At det kan få mærkbar effekt på celletallet at målrette behandlingerne og lave slavisk opfølgning, kan Bennie Nijhuis, Borrisminde ved Viborg, skrive under på.

I slutningen af 2016 indgik han på opfordring fra sin kvægrådgiver Bjarne Offersgaard, LMO, og sit gårdråd en aftale med den private mælkekvalitetsrådgiver Benny Sørensen, som hver måned, når data fra ydelseskontrollen forelå, skulle møde op til en malkning og tage CMT-tests af alle køer med ny-infektioner og forhøjede celletal. Samtidig blev der udtaget mælkeprøver, og dyrkningssvarene blev brugt i en ny og skærpet behandlingsstrategi.

Og efter knap fem måneders samarbejde er celletallet faldet drastisk fra 350.000 til 203.000.

Effektive behandlinger

I den nye strategi for behandlinger står der bl.a., at førstekalvskøer med celletal højere end 100.000 skal behandles. For andenkalvs- og øvrige tillades lidt højere celletal. Kronikere med celletal højere end 500.000 behandles ikke, men noteres i stedet på udsætterlisten og gøres eventuelt tre-pattede.

Ændringerne har ikke medført højere medicinforbrug, men den anvendte medicin har større effekt nu, bedømmer Bennie Nijhuis.

»Vi vidste jo godt, at det ikke nytter at behandle alle bakterietyper. Men forskellen fra før og nu er, at vi har målsat, hvad vi vil behandle og hvornår«, fortæller han.

Er behandlingskrævende køer i slutlaktationen, undlades en akut behandling og i stedet sættes ind med goldbehandling.

Mere mælk og tillæg

Celletallet har været under 200.000, hvor det har udløst kvalitetstillæg, men ligger lige nu på 203.000.

»Jeg håber, at vi kan få kvalitetstillægget senere på efteråret. Men lige nu viser en beregning, at det bedst kan betale sig at levere den ekstra mælk fra køer med forhøjede celletal og undvære kvalitetstillægget,« forklarer Bennie Nijhuis.

At celletallets nedtur har gavnet ydelsen, understøttes af en multifaktoriel analyse fra Dyrlæger & Ko, som viser, at ældre køer med celletal over 300.000 i perioden 61-200 dage efter kælvning har 5,45 kg EKM lavere dagsydelse på dag 305.

Faktaboks

  • Borrisminde ved Viborg
  • Bennie Nijhuis
  • 427 årskøer
  • 12.218 kg EKM
  • Livsydelse pr. foderdag: 16 kg EKM

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.