Betalt indhold af TripleA

AX3 giver en bedre fordøjelighed end andre proteinkilder

En ny rapport fra Schothorst Feed Research viser at AX3 er op til 15 % mere fordøjeligt end HP-sojaskrå og LT Fiskemel i smågrise 21 dage efter fravænning. Læs mere i artiklen.

5:5 øget tilvækst uden zink 

Det er vigtigt at vide, hvad der sker i grisens fordøjelsessystem i den kritiske fravænningsperiode. Det har man glemt i den fantastiske produktivitetsstigning, der er sket gennem årtier. I numrene 1-5 af fagmagasinet SVIN 2020 og på landbrugsavisen.dk/tripleA fortæller vi om betydningen af at vide, hvad der sker i mavesæk og tyndtarm, og betydningen af valget af proteinkilde. Vi fortæller, hvordan man kan undvære zink, undgå diarré og endda opnå højere tilvækst ved et højt proteinindhold i foderet.


Udfordringer ved fravænning

Smågrise har ved fravænning et uudviklet fordøjelsessystem. Enzymog syreproduktionen i maven er meget lav og immunsystemet i tarmen endnu ikke færdigt, men modnes gradvist i løbet af de første 10 dage efter fravænning afhængigt af fodertype og stressniveau. Derfor skal det første fravænningsfoder arbejde sammen med grisen i denne afgørende udviklingsfase og ikke imod. Det betyder at foderet skal være optimeret med korrekt pH og syrebindingskapacitet (ABC) ved pH 4.

Samtidig skal foderet være meget fordøjeligt, da ufordøjet protein i tyktarmen vil blive fermenteret. Fermenteringen øger mængden af sygdomsfremkaldende bakterier (diarré) og dermed risikoen for ødelæggelse af tarmoverfladen af giftige stoffer udskilt af disse bakterier.


Proteinkilde og foder

Valget af proteinkilde er en stor del af løsningen, når ZnO ikke længere er tilladt. Proteinkilden AX3 står alene med en lav pH og negativ ABC4 værdi. Begge dele hjælper fravænningsgrisen med hurtigere at opnå tilstrækkelig lav pH i mavesækken til at fordøje protein og reducere bakterier. ”Den optimale ABC4 værdi i fravænningsfoder er under 200 Meq/kg”, udtaler Gilles Langeoire, Ingénieur Conseil, Frankrig. I Figur 1 er ABC4 værdien i proteinkilder og foderblandinger sammenlignet mellem AX3, HP-sojaskrå og LT Fiskemel. Foderet med AX3 har en optimal ABC4 værdi.

sponsoreret TripleA

Proteinkilde og fordøjelsessystemet

Det er en fordel, hvis foderet opholder sig i lang tid i mavesækken, da det giver mere tid for pepsin til at arbejde og samtidig sikrer en langsom frigivelse til tyndtarmen. Langsom frigivelse giver desuden optimale muligheder for optagelse af aminosyrerne i tyndtarmen.

I et forsøg ved Schothorst i Holland er størrelsen på mavesækken på 49 dage gamle grise målt 21 dage efter fravænning. Resultaterne viser at AX3 giver 20 % større mavesæk end LT Fiskemel, som følge af en højere vandbinding og viskositet i foderblandingen. AX3’s fordøjelighed er et resultat af fremstillingsprocessen og proteinets fysiske og kemiske egenskaber.

Som det fremgår af Figur 2 er der stor forskel på fordøjeligheden af AX3 og 2 almindeligt brugte proteinkilder. AX3 er op til 15 % mere fordøjeligt end HP-sojaskrå og LT Fiskemel i smågrise 21 dage efter fravænning. Den højere fordøjelighed (optagelse i tyndtarmen) bevirker også, at der er langt mindre protein tilbage til fermentering i tyktarmen hvilket reducerer fravænningsdiarré.

sponsoreret TripleA

Proteinkilde og tilvækst 

For smågriseproducenten er målet at producere sunde grise med god tilvækst og stor ensartethed. Ofte er god tilvækst dog ikke foreneligt med ’sundhed’, når anvendelse af medicinsk ZnO ikke længere er en mulighed. Men hvis foderets ABC4 værdi holdes under 200 Meq, når proteinet overstiger 19,5 %, er det muligt at opnå en god tilvækst. Det kan gøres med AX3, der både har høj fordøjelighed og lav ABC4 værdi, se Figur 3.

sponsoreret TripleA

Se mere på www.landbrugsavisen.dk/tripleA

Faktaboks

AX3 Digest

  • AX3 er et raffineret protein med en lav syrebindingskapacitet, pH 4,1
  • AX3 øger sundhed, tilvækst og trivelighed hos grise og fjerkræ
  • AX3 produceres af TripleA ved en unik raffinering med vand 
  • Hør mere: Kontakt TripleA på tlf. 60111362 eller 60111364

Emneord sponsoreret, TripleA, tilvækst, protein, fravænningsfoder, Diarré, øget tilvækst, zink, proteinindhold, AX3 Digest

Betalt indhold af TripleA

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.