Ugen på spidsen: Skal vi sælge og købe opdræt?
I England indgår landmænd kontrakter på produktion af opdræt og gør derved bedrifterne mere enkle.

I England har de et begreb - flying herds - som danske mælkeproducenter måske kan lade sig inspirere af.

Kort fortalt har flere engelske landmænd specialiseret sig i produktion af opdræt, som de sælger til mælkeproducenter, som udelukkende inseminerer deres køer med sæd fra kødkvæg. Ideen har flere fordele og selvfølgelig er der også visse udfordringer.

Fordelen for mælkeproducenterne er, at de kan fokusere 100 procent på produktionen af mælk. Der er intet opdræt, som beslaglægger foder, staldplads eller arbejdstid. Alle kalve sælges nogle uger gamle til viderefedning.

Hertil kommer fordelen ved, at man ikke binder likviditet i opdræt. Man køber et fast antal hvert kvartal, måned eller uge og afregner løbende efter aftalt pris.

Kontrakt er nødvendig

Den løbende leverance med aftalt pris er også en fordel for opformeringsbesætningen, som derved sikrer sig en afsætning af kvier.

Opformeringsbesætningen kan både være en art kviehotel, som vi kender det, men det kan også være en mælkeproducent, som kan producere gode kvier til en konkurrencedygtig pris, og som derfor kan opnå en forretning ved at producere flere kvier, end han/hun selv har behov for.

Sundheden skal sikres

Englænderne er ikke de eneste, som praktiserer flying herds. Svinefolket har gjort det i adskillige år med adskilte opformerings- og produktionsbesætninger. Danske landmænd har været tæt på med de mange kviehoteller, som har været på stærkt tilbagetog de senere år, men med kviehotellet har man stadig bundet likviditet.

VikingDanmarks nyoprettede afdeling for salg af kvæg, VikingLivestock, vil forsøge at skubbe på udviklingen af flying herds og opformeringsbesætninger. I første omgang er tanken, at danske landmænd tilbydes at producere kvier på kontrakt til udenlandske landmænd, men kontrakten kunne jo ligeså godt underskrives af to danske mælkeproducenter?

Under alle omstændigheder er kontrakten vigtig, da den sikrer begge parter i forhold til pris, mængde, genetik og ikke mindst sundhed.

Som indehaver af en ’flying herd’ skal man selvfølgelig leve med, at nye køer eller kvier ikke har samme genetik og chr-nummer, som den etablerede besætning. Men måske kan den sparede likviditet, arbejdstid og muligheden for at gøre produktionen mere simpel, opveje de ulemper?

Hvad tænker du - kunne du forestille dig en ’flying herd’?

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg+ "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister på LandbrugsAvisen og redaktører for magasinet Kvæg, kvægugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.