Vandformand: Svært at bevise pesticiders påvirkning

Hvor mange er døde af at drikke postevand de sidste 20 år? Det spørgsmål åbnede debatten, da 150 landmænd og andre var samlet til møde om pesticider og drikkevand på Vestermølle mandag aften.

»Det håber jeg ikke, at der er nogen, der er. Mange er blevet syge, men det er bakteriologisk. Når vi snakker pesticider, er vi ikke nær noget der ligner akut giftighed, men vi vil heller ikke opdage det eller kunne bevise det, hvis nogen er påvirket af pesticider i drikkevand,« svarede Claus Vangsgaard, konsulent for vandværkssammenslutningen DANVA.

Alligevel mener han, at man skal reducere brugen af sprøjtemidler i boringsnære beskyttelsesområder.

Selv om de fund af pesticider, man finder i drikkevand i dag helt overvejende er fortidens synder, og dermed midler der ikke bruges i dag, eller hvor man har reguleret brugen, føler han sig ikke tryg.

»På et tidspunkt bliver nutidens brug også fortidens synder. Vi vil gerne have, at forbrugerne er trygge, og vi vil ikke levere noget, der kun lige er på grænsen,« sagde han.

Carl Åge Pedersen, chefkonsulent hos Seges, pegede på at de midler, der findes i dag typisk er totalherbicider, der i stor stil tidligere blev brugt på p-pladser, jernbaner, gårdspladserog rundt om vandværker, men ikke i landmændenes marker.

»Det kan godt lade sig gøre at drive landbrug og have rent drikkevand,« fastslog han.

Professor: Meget lille giftvirkning

Nina Cedergreen, professor fra Københavns Universitet, pegede på at sprøjtemidler i drikkevandet, som det ser ud i dag, ikke udgør nogen fare. Når man ser på, hvor meget der er i grundvandet, og hvor giftigt, det er, er giftvirkningen meget lille.

Grænseværdien for indhold af sprøjtemidler er ifølge Nina Cedergreen sat på den sikre side. Der er særlig fokus på indhold af sprøjtemidler, og det er ikke fordi, det er det mest giftige. Mange stoffer, der ikke er grænseværdier for, er giftigere. For eksempel naturlige planteindholdsstoffer som glycosinolater som findes i kål, radiser med mere.

Koffein er ikke reguleret, selv om det er mere giftigt over for rotter end selv de mest giftige insektmidler, vi bruger i Danmark. Og koffein findes både i overfladevand og grundvand, hvis man måler efter, også i koncentrationer, der ligger over de grænseværdier, der bruges for sprøjtemidler.

Svampegifte i korn er regulerede i forhold til sundhedsrisiko, men sprøjtemidler og deres nedbrydningsprodukter er ikke reguleret ud fra sundhedsrisiko, men ud fra et politisk ønske om at de ikke er der.

Det paradoksale er, at man måske kan begrænse brugen af for eksempel svampemidler så meget, at man ikke holder afgrøderne fri for svampesygdomme.

»Det er fint at have principper om, hvor lidt der skal være, men folk skal ikke gå og være bange for at drikke vores drikkevand på grund af pesticider,« sagde hun.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle