Video: Omlægning fra malkekøer til kødkvæg har flere fordele

På Freerslev Kotel har ægteparret Inge og Erik flere fordele af at have deres kødkvæg i det gamle malkekvægsanlæg.

På gården Freerslev Kotel ved Hillerød i Nordsjælland har Inge Christoffersen Holding og Erik Christoffersen Jensen indtil for et halv år siden haft malkekøer. I august sidste år stoppede de med at have malkekøer og har nu 234 stk kødkvæg - af racerne blå/hvid, Jersey og Angus.

Det gamle malkestaldsanlæg giver dem flere fordele i forhold til pasning og arbejdsbyrde. En af fordelene er at der er god plads indendøre, hvilket især har været godt i år med det meget våde vejr.

Tidligere havde Inge og Erik fire ansatte, men idag er de kun de to der arbejder med køerne og med planteavl på omkring 200 hektar.

"Vi var kede af, at skulle sige de ansatte op, men at holde kødkvæg har givet os meget mere fleksibilitet i daglidagen når der ikke skal malkes på klokkeslet" siger Inge Christoffersen Holding, da Landbrugsavisen.dk besøgte kotellet.

God aftale med slagter

Hverken Inge eller Erik har arbejde ved siden af. De har fået en god aftale om afsætning af deres kød hos en nærliggende slagter og desuden skal noget kød sælges fra egen gårdbutik. Planen er at afsætte 100 dyr om året.

"Bæredygtighedsprincippet er vigtigt for os og slagteren ligger otte kilometer fra os," siger Inge, der også bruger meget af sin tid på at have skoleklasser på besøg og lære dem og produktionslandbrug.

Læs mere om Freerslev Kotel og deres valg med at gå fra malkekøer til kødkvæg i næste nummer af Magasinet Kødkvæg.

Faktaboks

Navnet Freerslev Kotel blev oprettet i 2000 da Erik og Inge gik sammen med en nabogård for at lave en fælles bedrift. Den fik navnet Freerslev Kotel for også at kunne bibeholde to eksisterende gårdnavne. Samarbejdet stoppede i 2010 og efterfølgende valgte Erik og Inge at beholde navnet, da det var blevet kendt både i lokalområde og som skolebesøgslandbrug.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.