Dansk forslag: Giv ophørsstøtte - med krav om slagtede dyr

Skal EU’s mælkeproduktion reguleres, kan det ske med finansierede slagtninger, foreslår formand for L&F Kvæg, Peder Philipp.

Vi skal have en fælles, europæisk løsning. Ingen nationale løsninger. Og EU skal være klar med finansiering.

Peder Philipp, formand for L&F, Kvæg, står fast på, at Danmark støtter ophørsordninger, hvis de er finansieret udenfor den eksisterende budgetramme, og kun hvis ophørtsstøtten gives til besætningsejere, som sender hele besætninger til slagt.

»Vi skal ikke ud i scenarier, hvor køerne kan flyttes rundt mellem besætninger, og der stadig opnås ophørsstøtte. Køerne skal slagtes, hvis det skal kunne kaldes ophørsstøtte, og hvis det skal virke,« slog kvægbrugets formand fast.

L&F, Kvæg har endvidere foreslået, at interventionsprisen - altså den garanterede minimumspris - på mælk hæves til to kroner pr. kg.

»Men I er meget velkomne til at byde ind med andre modeller,« lød det fra Peder Philipp.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.