Biogasanlæg slår landmænd af banen

Udbygningen af biogasanlæg i Danmark bliver en dyr affære for husdyrproducenter, der ikke selv leverer til et biogasanlæg. De kommer til at stå i en umulig konkurrence i kampen om udspredningsarealer med de store biogasselskaber. Det forudser svineproducent Peter Bruun, Vorslunde ved Give.

Han ser i øjnene, at han i fremtiden får svært ved at få afsat sin gylle til naboerne, der fremover vil kunne få leveret gratis, afgasset biogasgylle i indkørslen fra det nye, kæmpestore Korskro biogasanlæg ved Esbjerg, som ventes klar i 2019.

Går ud over eget område

Ifølge Peter Bruun er problemet, at biogasanlæggene kommer til at producere meget mere biogasgylle, end de kan afsætte til deres leverandører, fordi de modtager biomasse fra mange kilder uden for landbruget, en del fra byerne og i nogle tilfælde endda importeret fra udlandet.

Og da anlægget jo skal af med det afgassede produkt, går de ’ud over’ deres leverandør-område og bliver dermed direkte priskonkurrenter til husdyrproducenter som Peter Bruun.

Kan ikke konkurrere

»Det er da rigtig fint for planteavlerne, men vi husdyrproducenter kan ikke konkurrere med de vilkår, som biogasanlægget tilbyder«, siger Peter Bruun. Han bor selv 50 km væk fra Esbjerg og Korskro og dermed for langt væk til, at det kan svare sig at levere.

»Jeg tror, det bliver en evig kamp for husdyrproducenter, der ikke ’ligger rigtigt’ nu, da de kæmpestore biogasanlæg skyder op«, siger Peter Bruun.

»Kunne de i det mindste holde sig til deres ’eget område’ og ikke levere ud af det«.

Landbruget taber

Peter Bruun har svært ved at se, at udviklingen mod kæmpestore anlæg med statsstøtte og internationale kapitalfonde i ryggen er til fordel for landbruget.

»Jeg synes, det er til grin, at vi kæmper i landbruget for at få biogas ind med statstilskud. Men så er vi ikke rige nok til selv at bygge anlæggene - det gør kapitalfondene. Og bagefter går vi så ud og udkonkurrer hinanden med statsstøtte«.

»Jeg kan ikke se, hvem, der er vindere: Der ryger en masse statskroner ind, som forsvinder ud i en udenlandsk kapitalfond. Det skaffer lidt arbejdspladser og grøn energi, og så er der en masse landmænd, der står som tabere!«

»Hvorfor er det, at de biogasanlæg skal være så store, at de ikke kan blive i deres eget område? Og hvor er det grønne i at køre 50 km med afgasset gylle? Det virker som en pengemaskine!«

Peter Bruun understreger, at han overordnet ser biogas som ’en vindersag’.

»Idéen er fin nok. Men anlæggene bør have et naturligt opland og bør ikke tage mere biomasse ind, end man kan komme af med i området«.