Brosbøl overvejer at udvide anmeldeordning

Miljøministeren vil se på udvidelse af slagtesvinebedrifter igen.

Svineproducenter får nu måske alligevel mulighed for at udnytte genberegningen af dyreenhederne til at øge produktionen. Også selv om de har en miljøtilladelse fra før 2007. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) er nemlig åben overfor at lave en anmeldeordning for stalde fra før 2007. Det skriver hun i et svar til Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer, Svin.

»Vi skal ikke gøre det mere besværligt og bureaukratisk end nødvendigt at udnytte produktionsmulighederne som følge af den nye omregningsfaktor. Jeg har derfor i dag bedt Miljøstyrelsen om, at iværksætte et fagligt, teknisk arbejde for at afdække mulighederne for en anmeldeordning for stalde fra før 2007. Naturligvis under forudsætning af at miljøbeskyttelsen ikke svækkes,« skriver miljøministeren.

Hun har bedt Miljøstyrelsen om prioritere arbejdet, så hun kan træffe en beslutning inden for et par måneder.

Glad for melding

Formand for Landbrug & Fødevarer, svineproduktion, Erik Larsen er glad for miljøministerens svar.

»Det er godt at, hun lover en hurtig løsning, så vi kan udnytte de nye dyreenheder i alle slagtesvinestalde, som vi var blevet stillet i udsigt i vækstplanen,« siger han.

Han derimod uforstående over for, at politikerne og ministrene igen og igen har sagt, at der ville være plads til 1,5 mio. ekstra slagtesvin, eftersom L&F ikke har forsømt at gøre opmærksom på, at der var brug for en anmeldeordning.

»Nu vil vi holde ministeren op på en hurtig løsning, så vi kan producere flere svin og skabe job på slagterierne, inden det er for sent,« siger han.

Forsiden lige nu

1. JUN 00:00

SF

Seneste videoer

Se alle