De unge skal sikre økologiens fremdrift

Økologien skal hele tiden udvikles, og de unge skal på banen med nye ideer og tanker.

Økologien byder på mange muligheder, og de unge skal være med til at udvikle.

Det siger formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Uffe Bie, som i denne uge åbnede Økologi-Kongres i Vingsted ved Vejle med at præsentere fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, Future Navigator.

Uffe Bie siger med fremtidsforskeren, at de unge skal komme med de nye ideer og tanker, som kan drive økologien videre. Netop ideer og tanker har økologerne gennem årene været meget god til at reagere på, siger Uffe Bie, som dog også midt i begejstringen for fremtidssnakken bringer lidt nutid ind i billedet:

"Hvis der ikke er bundlinje ude på bedrifterne, så sker der ikke meget. Det er lidt træls, men man får ikke udviklingen for ingenting. Måske synes vi som landmænd, at vi behøver så ikke meget, men de, som skal stille kapital til rådighed, har krav på afkast på 10 procent - og så nytter det ikke vi siger, vi kan nøjes med to procent," siger Uffe Bie.

Skal se muligheder

Formandskollegaen Evald Vestergaard, Økologisk Landsforening, mener, at økologien skal lære af andre:

Vores opgave er at lære eksempelvis omkring produktudvikling og markedsføring. Vi skal se muligheder, og vi skal tænke meget mere på tværs frem for at specialisere os," siger Evald Vestergaard.

"Vi har nogle forventninger om, hvad forbrugeren efterspørger, men det kan jo være, at de forventninger ikke passer. Det skal vi være meget opmærksomme på," siger Evald Vestergaard. Han henviser til, at det er tankevækkende, at landmandens andel af forbrugerkronen bliver stadig mindre.

Hvile på laurbærrene

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsens budskab var, at de økologiske landmænd skal fastholde at være ambitiøse og gå nye veje. Ikke mere, men bedre, lød budskabet:

"Når man siger, vi gerne vil have succes, så handler det traditionelt om at lave mere, men vi står faktisk i et paradigmeskifte. Vi kom jo ikke ud af stenalderen, fordi vi løb tør for sten. Vi skal ikke hvile på laurbærrerne, og vi er nødt til at gøre os mere umage og kalde på noget ekstraordinært," sagde Anne Skare Nielsen.

Turde at leve

"Vi skal tænke i nye baner og turde leve. De ting, vi ikke har lyst til, skal vi alligevel gøre, for ellers går vi i stå oppe i hovedet. Når verden bliver underlig, er det de underlige, der bliver professionelle. I har i mange år været de underlige, men jeg tror på, I fremover bliver de professionelle," sagde Anne Skare Nielsen

Om fremtiden lød det:

Enten bliver de næste 10 år mere dekadente eller intelligente. Er vi dekadente, opfylder vi vores egne behov. Men intelligente beslutninger skal man tage, for at gøre sig mere umage. Og der er rigtig mange individuelle, der ikke kan tage gode beslutninger selv," sagde Anne Skare Nielsen.

"Vi kommer til at vide mere om, hvad der er, forbrugerne ved. Vi vil gå fra at gætte til at vide, hvad folk gør. Alle ting bliver registreret gennem computere, så vi kan sætte os mål for, hvad vi gerne vil. I fremtiden har vi et faktuelt grundlag for, hvad vi gerne vil have og gør os glade.

Forsiden lige nu

1. JUN 00:00

SF

Seneste videoer

Se alle