Der er flest fordele ved gastæt opbevaring af majs

Man kan vælge mellem gastæt silo med eller uden fortørring, planlager eller silopose, når vådkonserveret majs skal opbevares.

Et beregningseksempel i Erfaring 1112 fra Videncenter for Svineproduktion viser, at man opnår den laveste pris pr. foderenhed ved gastæt opbevaring. Har man helt eller delvist et planlager på sin ejendom i forvejen, kan denne løsning også være attraktiv.

Planlager

Det var let at få majs komprimeret tilstrækkelig godt, og generelt kunne man nøjes med at tage majs ud af stakken en eller to gange om ugen, uden at der opstod problemer med kvaliteten.

Ved udtagning af majs fra stakken er det bedre at skrælle majs af med frontskovlen fra oven i stedet for at løfte op med skovlen midt i stakken. På den måde undgår man, at der kommer ilt i stakken.

Silopose

Erfaringen viser, at det kan være svært at komprimere materialet tilstrækkeligt i siloposer. Desuden tager det forholdsvis lang tid at hente majs i en silopose sammenlignet med andre opbevaringsformer. Det gælder ikke mindst, hvis siloposen er placeret i marken, og når marken er fugtig.

Gastæt silo

Den mest arbejdsrationelle metode er gastæt opbevaring, men den fungerer bedst, når vandindholdet ikke overstiger 35 procent. Det er vigtigt, at snegle og luger i siloen er fuldstændig lufttætte, så der ikke opstår områder med dårligt foder.

Gastæt silo med fortørring

Nedtørring fra 35 til 25 procent vand koster 25 kr. pr. 100 kg majs, hvis man skal leje en tørrevogn, der kan tørre 18 ton ned på fire timer. Hertil kommer et ikke ubetydeligt dieselforbrug på 350 liter pr. 18 ton.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle