I Nordjylland trækkes hvedeudbytterne ned af dårlige pletter. Dyrk rug i stedet for, lød anbefaligen på LandNords planteavlsmøde.
"Der dyrkes megen hvede i Nordjylland. Og hvis en hvedemark lykkes, så er det også den afgrøde der høstes mest i. Men alt for ofte er der pletter og dårlige områder i marken. Så gennemsnitsudbyttet i mange hvedemarker er simpelthen for dårligt. Derfor skal vi også have nogle andre afgrøder ind i sædskiftet mange steder."
Sådan lagde planteavlskonsulent Henrik Krogh ud på LandboNords årlige planteavlsmøde. Ikke mindst set i lyset af den store udvintring af hvede sidste år og den våde høst og problematiske efterårssåning i år.
Henrik Krogh anbefaler i stedet rug på de højere og lettere jorder. For på sandjord giver hybridrug et gennemsnitsudbytte, der er større end både hvede, vinterbyg og triticale. Og som faktisk også er konkurrencedygtigt med hvede på visse lerjorde i nogle år, selvom hvede som udgangspunkt giver det største udbytte på lerjorder. Det viser landsforsøg fra 2009/10, der også har rug på sandjord til at give de laveste omkostninger pr. foderenhed (FE) og det største udbytte af FE pr. hektar.
Derfor rug i sædskiftet
"Rug har mange plusser. Det er en nøjsom afgrøde, der tåler tørke bedre end de øvrige vintersædsafgrøder. Den yder også større konkurrence mod ukrudt og har mindre behov for svampemiddel. Udbyttepotentialet er højt i hybridrug. Og så er rug fleksibel mht. etableringstidspunkt og overvintrer godt," siger Henrik Krogh.
For at rug rigtigt slår an i sædskiftet, kræver det dog, at afgrøden kan bruges i foderblandinger. Og det er der ikke den store tradition for i Danmark, hvor rug hidtil har haft et dårligt ry som foder blandt andet på grund af risiko for meldrøjer og en lavere foderværdi og proteinindhold end i hvede.
"De nye rugsorter i dag producerer så store mængder pollen, som sikrer en god bestøvning, at der kun i meget sjældne tilfælde er problemer med meldrøjer. Man kan selv gøre yderligere med den rette udsædsmængde, brede sprøjtespor og tidlig gylleudbringning. For meldrøjer skal og kan undgås," siger Henrik Krogh.
Han mener, at rug sagtens kan indgå i foderet i stedet for hvede med en andel på 20-30 pct.
Foderrug til næsten hvedepris
Martin Lauridsen, som er direktør i tyske ATR Grovvarer i Aulum, betaler gladeligt to til fem kroner under hvedeprisen for foderrug. Og han kan aftage rigtig megen rug. Det meste sælger han videre til Tyskland, der har tradition for at bruge en hel del rug i foderet. I Slesvig-Holsten bruges nemlig 60 pct. af al rug til foder, 30 pct. til brød og 10 pct. til bioenergi - mens de tilsvarende tal for Danmark er lige modsat - nemlig 70-80 pct. til brødrug og kun 20-30 pct. til foder.
"Vi sidestiller rug med andre kornafgrøder og bruger op til 30 pct. rug i foderet med succes. Primært foder til kvæg og slagtesvin," siger Martin Lauridsen.
Han forstår ikke, at den etablerede foderrådgivning ser rug som noget andenrangs i foderblandinger.
