FirstFarms vil op på 32.000 hektar

• 12.000 hektar i Slovakiet.
• 10.000 hektar i Østrumænien.
• 10.000 hektar i Vestrumænien.

Sådan lyder FirstFarms erklærede mål, når det gælder selskabets jord under plov. Og samtidig er det et klart strategiskift for landbruget, der fra starten i 2006 lagde hovedvægten på produktion af mælk i Slovakiet.

Fra de nuværende 16.300 hektar er der tale om meget tæt på en fordobling. En fordobling der ifølge selskabets adm. direktør Anders H. Nørgaard vil ske inden 2020.

At der er vægt bag ordene om at få mere jord under neglene understreges af, at FirstFarms både i sidste og forrige uge meldte ud om aftaler, der i alt sikrer en udvidelse på hele 3.600 hektar i Rumænien.

Først kom meldingen om, at FirstFarms skal overtage 2.100 hektar i det østlige Rumænien - jord som det danskejede DCH International hidtil har drevet. Og i sidste uge meldte FirtsFarms, at der er skrevet lejekontrakt på yderligere 1.500 hektar. Denne gang i det vestlige Rumænien.

Køer ikke en cashcow

»Selvom vi er kommet ovenpå igen, efter at vores køer blev ramt af mycoplasma, og ydelsen igen er god, så er mælk ikke længere en cashcow. Alene i år har vi eksempelvis set en mælkepris, der er faldet med 30 procent, så vi er nødt til at gøre noget andet for at sikre en tilfredsstillende forrentning af kapitalen,« siger Anders H. Nørgaard.

»Derfor har vi har analyseret vores styrker, og analysen viser, at vi har en spidskompetence, når det gælder dyrkning af jord. Vi benchmarker os blandt andet med otte andre store danskejede eller -ledede planteavlsbrug i Slovakiet og Rumænien. I det selskab ligger vi blandt de bedste 25 procent i indtjening, og derfor satser vi nu målrettet på at udvide arealet,« siger han.

Marken giver stor indtjening

I 2014 stod markbruget i Rumænien for omkring 75 procent af FirstFarms’ samlede indtjening. Aktiviteterne i Slovakiet bidrog kun med cirka 25 procent, blandt andet fordi majsen - der udgør 40 procent af arealet - ikke fik vand nok i blomstringsperioden, og derfor nærmest slog helt fejl.

De mange ekstra hektar skaffes primært via lejeaftaler.

»Vi går efter at få driftsretten på jorden, ikke nødvendigvis at eje jorden. Vi går ikke primært efter at tjene penge på at handle jord, for så skal man jo sælge igen, og det er ikke vores strategi. Når vi køber og sælger jord, er det for at sikre en bedre arrondering, skabe basis for at rationalisere og udvide arealet under plov,« siger Anders H. Nørgaard.

»Og de største er 400 hektar. Da vi startede i Rumænien, var vores marker i gennemsnit på fem hektar. Nu er de på 55 hektar.«

Men også kapitalkravet spiller ind, når valget står mellem at leje og købe jord.

»Vi udelukker ikke køb af jord, hvis prisen er den rigtige. Men kapitalkravet til at drive 100 hektar, som vi ejer, er det samme som til at drive 1.000 hektar, som vi lejer. Og når vi ser bort fra en eventuel værdistigning på jorden, så er indtjeningspotentialet alt andet lige langt større på 1.000 end på 100 hektar.«

Ud over fordoblingen af markbruget har FirstFarms også planer om at øge antallet af malkekøer fra 2.400 til de 3.300, som de nuværende rammer, herunder malkekarruseller kan håndtere.

Mulighed for svin

Derudover kan et tredje ben inden længe blive produktion af slagtesvin.

»Der er et stort potentiale i at producere slagtesvin herude, og dukker der en interessant samarbejdspartner op, kan svineproduktion sagtens blive en del af FirstFarms i den nærmeste fremtid,« siger Anders H. Nørgaard.