Seks kr. pr. gris ved dag 24

Søren Michaelsens overvejelser forud for investeringen i Unifeeder-automaterne er på mange måder typiske.

Mange sohold har udfodringer med at få fravænnet tilstrækkeligt store grise og med at få dem til at æde nok i dagene efter fravænning.

»Jeg mener, at Unifeeder-systemet kan være en hjælp i mange besætninger, der har disse udfordringer«, siger Ellen Møller Hansen, Unitron.

Bruger man systemet helt fra fødsel, har hun erfaring for, at fravænningsvægten kan øges med et halvt kg. Hun oplever også, at søernes egenfravænning stiger med omkring en halv gris pr. kuld.

Hertil kommer - som hos Søren Michaelsen - at mange sohold oplever, at færre søer står over i løbeafdelingen.

»Det kan være en konsekvens af, at søerne ikke bliver malket helt så meget af, fordi pattegrisene æder mere foder«, påpeger Ellen Møller Hansen.

Hun oplyser, at foderomkostningen pr. kuld ved 24 dages fravænningsalder er omkring 80 kr. eller 6 kr. pr. gris. Det dækker udgiften til ½ kg Uniprefer (som erstatter jern-injektion) og 5,5 kg Unifeed mel. Når man følger de indlagte foderkurver, vil foderforbruget sjældent afvige ret meget fra disse tal.

»I modsætning til for eksempel mælkeanlæg er foderomkostningen let at forudsige«, bemærker hun.

Ellen Møller Hansen roser Søren Michaelsens gode montage af automaterne. Der er trukket el-ledninger og lavet ekstra stik i alle farestier, ligesom han har investeret i foderplader under foderautomaterne. Det er ikke strengt nødvendigt, men er omvendt en stor arbejdsmæssig lettelse i det daglige.

»Jeg har fulgt Unitrons anvisninger omkring montage og indkøb. Så forventer jeg også, at jeg får størst mulig udbytte af min investering«, lyder det fra Søren Michaelsen.

Han forventer også, at fodersystemet gør det lettere for ham til sin tid at droppe zink i sit fravænningsfoder.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle