Små grise har mindre diarré

Seges-afprøvning viser mindre diarré hos de mindste grise og samme foderudnyttelse.

Små nyfravænnede grise behøver ikke klare sig dårligere end deres større søstre og brødre.

Det viser en afprøvning, som Seges Svineproduktion har gennemført.

I afprøvningen blev grise inddelt i størrelse med små grise, middel grise og store grise med gennemsnitsvægt på henholdsvis 5,8, 6,6 og 7,6 kg.

Den daglige tilvækst var med 495 gram daglig tilvækst ganske vist mindst for de små grise. De andre grupper havde 523 og 521 gram tilvækst.

Men ser man på foderudnyttelsen, er der ifølge Niels Jørgen Kjeldsen, chefkonsulent i Seges Svineproduktion og ansvarlig for afprøvningen, ingen forskel mellem de tre grupper grise. Dog var der en tendens til, at de små grise gav lavest produktionsværdi.

Han fremlagde resultater fra afprøvningen på Fagligt Nyt i sidste uge og oplyste, at de små grise havde signifikant færre flokbehandlinger og behandlinger pr. dag fordelt over hele vækstperioden i forhold til de større grise.

De små grise havde således 0,06 diarrébehandlinger pr. foderdag, mens der ikke var forskel på grupperne med mellem og store grise. I begge grupper var der behov for 0,08 diarrébehandlinger pr. foderdag.

Det er værd at bemærke, at der ikke er registreret alder på de enkelte grise, men det er sandsynligt med stort set lige gamle grise i de tre grupper af grise, fordi grisene ved levering kom fra samme ugehold.

Faktaboks

De små grise

  • De små grise i afprøvningen præsterede en daglig tilvækst på 495 gram, havde en daglig foderoptagelse på 0,8 FE og en fodernyttelse på 1,62 FE pr. kg tilvækst.
  • Produktionsværdien var på 1,65 kr. pr. gris. pr. dag.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle