Svinerådgiver: Mange penge at spare på et udbud af mineraler

Foruden markedets bedste pris sikrer man sig også, at grisene får deres nøjagtige behov dækket af. For en stor del af de danske svineproducenter kan der være mange penge at hente på at få sine mineraler i licitation, lyder det fra svinerådgiver i LMO.

Der kan være meget stor forskel på mineralfirmaernes priser, og derfor kan der også være mange penge at spare på at sende sine mineraler i udbud.

Sådan lyder meldingen fra svinerådgiver hos LMO, Jonas Bøge Breinholt, der laver minerallicitationer for smågrise- og slagtesvineproducenter.

»For en stor del af de danske svineproducenter kan der være mange penge at hente ved at sende sine nyligt optimerede mineraler i udbud. Vi ser nemlig, at der er stor spredning på virksomhedernes udbud, nogle gange op til 15 pct. af prisen. Og det er vigtigt at huske, at priserne ændrer sig hvert eneste år«, siger han.

Svinerådgiveren peger på, at en licitation først og fremmest sikrer landmanden, at han ikke betaler mere end højst nødvendigt. Dernæst får han en opdateret optimering af grisenes behov – den mineralsammensætning man brugte sidste år, er ikke nødvendigvis den bedste året efter.

»Der vil altid være konkurrence på markedet for mineraler, og den konkurrence gavner landmanden«, fastslår Jonas Bøge Breinholt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle