Kærgård I/S ved Skærbæk ligger nu blandt den bedste tredjedel af landets kvægbedrifter.
I november 2011 satte familien Kapitein og van der Wielen sig rundt om bordet sammen med tre rådgivere fra Sønderjysk Landboforening. Familien havde et godt tag på dyrene men ville gerne forbedre udbyttet fra de 232 årskøer og 220 ungdyr.
Med udgangspunkt i Sønderjysk Landboforenings projekt, Back in Black, udformede familien og rådgiverne i fællesskab en handleplan, som blev opdelt i to dele – en for stald og en for mark med angivelse af deadline for hvert initiativ, og hvem der havde ansvaret.
Ambitionen var, at handleplanen skulle bonne ud med en forbedret bundlinje på i alt 485.000 kr. Da der i 2012 - et år senere – blev gjort status, havde familien på de målte tiltag nået 415.000 kr. netto efter investeringer og rådgivning.
Så tilfredsheden er stor hos Jan og Lia van der Wielen, henholdsvis forældre og svigerforældre til Lian og Renco Kapitein, der sammen driver Kærgård. Når de ikke kom helt i mål, skyldes det, at gevinsten ved omlægning af græsarealerne endnu ikke er slået fuldt igennem. Samtidig er et planlagt råvarehus, der skal erstatte pelleteret foder i silo, skubbet på grund af økonomien.
»Regner vi de to punkter fra, har vi mere end opfyldt målet,« siger Lian, der holder styr på papirerne på Kærgård. De fire familiemedlemmer har ansvaret for hver sit arbejdsområde, men de lægger vægt på, at alle kan alt og dermed afløse hinanden.
600 kg mere pr. årsko
Både den ældre og den yngre generation, der i øvrigt er naboer, kan lide at blive udfordret af handleplanen, og det bliver en sport at have et øje på hver en detalje, påpeger de.
Bl.a. tages hvert kvartal tilbud på kraftfoder hjem fra mindst to leverandører, alene dét sparer familien for 50 øre pr. kg. Som noget nyt efterses klovene hyppigere, og ved hjælp af foderplaner og effektivitetskontrol yder staldens sortbrogede nu 602 kg mælk mere pr. årsko.
Et ønske er at øge mængden af hjemmeavlet foder. Men det er svært med 140 hektar, og den megen biomajs i området blokerer for gylle/foder-bytte og forpagtning. Alligevel stræber familien ikke efter at købe jord eller udvide besætningen. Det vigtigste er, at bedriften kan give de fire voksne og Lian og Rencos tre småknægte et godt liv.
Og det næstvigtigste?
Om to-tre år at være blandt de 10 bedste i kvægnøglen, lyder det samstemmende fra familien.
