Der er ingen tvivl om, at mange kæmper hårdt for at beholde bedriften. Og der er heller ikke tvivl om, at mange i de kommende måneder vil opleve, at banken siger stop, og de må give op. Lige nu fodres der med dette års høst, men foderpriserne stiger, så situationen bliver kun værre hen mod sommeren.
Det er en kæmpe opgave. Der er ting, den enkelte kan gøre for at forbedre produktiviteten. Man kan afvente, at markedet retter sig, så der bliver et bedre bytteforhold mellem foder og mælk. Men grundlæggende må vi appellere til de politikerne om, at de skaber rammevilkår som gør, at kvægbrugerne har det svært. Vi har rettet os efter samfundets krav og investeret i miljø og dyrevelfærd. Men vi evner ikke at løfte økonomien til investeringerne.
Jeg synes ikke, man skal kigge bagud. Vi har alle et medansvar - den enkelte landmand, rådgivningstjenesten, samfundet ... Men Danmark må forholde sig til, om man fortsat ønsker husdyrproduktion. Med de byrder, der ligger på dem nu, og udsigterne bare for det kommende år, er jeg bange for, at produktionen vil flytte ud af landet. Tre fjerdedele af bedrifterne har negative tal på bundlinjen.
Det sker faktisk meget, meget sjældent. Men jeg får opringninger fra folk, der er kede af bøvl og besvær - indberetninger, kontrol osv. osv. Det er ofte relativt små ting, der gør, at man føler sig skubbet til og trådt på. Jeg tror, at meget af utilfredsheden med randzonerne bunder i, at det går dårligt på de andre områder. Det er dem, de ringer om, fordi det er dråben, som giver dem lejlighed til at give frustrationerne frit løb. Måske havde der ikke været så megen modstand mod randzonerne, hvis man ikke var presset på de andre områder i forvejen.
At samfundet vil tage stilling til husdyrproduktionen og skabe rammevilkår, der gør det muligt at få en fornuftig produktion.
loh
