Kanonhøst i Kroatien ødelagt af hagl, men majsen tegner stadig fantastisk

Høsten af raps og korn tæt på at være overstået. Herefter skal 22.000 rundballer halm bjærges.

"Alt, hvad der kan rulle i markerne, ruller lige nu, og alle folkene arbejder mindst 12 timer i døgnet."

Det siger driftsleder Filip Friis fra Krdnia i det centrale Kroatien, hvor høsten af raps og korn er tæt på at være overstået - samtidig med, at der er bjærget ensilage og hø til kvægbesætningen.

"Vogne til at køre fra er en knaphedsfaktor lige nu, og samtidig bliver meget af græsset for tørt til ensilage på grund af varmen. Så vi vælger af lave hø ud af en del af det i stedet for. Samtidig er sudangræsset ved at være klar til skårlægning, det sker også i næste uge," siger Filip Friis.

Hagl gav tab i rapsen

Cirka halvdelen af arealet med korn og raps blev delvis ødelagt af et meget kraftigt haglvejr, men selv med et anslået tab på 30-40 procent er der høstet tæt på fire ton pr. hektar i vinterraps.

"Hveden skuffer lidt med cirka 6,5 ton pr. hektar, primært på grund af små kerner. Man gøder kun efter cirka seks ton her, fordi der oftest kommer en tørke i vejen for høje udbytter, men i år er jeg sikker på, at man kunne have høstet otte ton, hvis afgrøden havde haft mere at leve af," siger Filip Friis, der aftager cirka 22.000 rundballer halm til kvægbruget.

"Vi mangler 500 hektar hvede, derefter kører vi maskinstation med vores tre mejetærskere."

Han forudser en fantastisk avl i majsen, hvis der ikke sker ulykker frem til først i august, hvor snitterne kører ind i afgrøden.

"Den giver i hvert fald 10.000 FE pr. hektar, og måske også 12.000," siger driftslederen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle