Kina og Rusland kan ikke aftage den forøgelse af mælkemængden, som de europæiske mælkeproducenter har leveret. En produktionssænkning er eneste vej til at opnå mælkepriser, som kan matche produktionsomkostningerne. De europæiske producenter står dog splittede i spørgsmålet om, hvordan reduktionen skal ske.
Bang!
Knaldet fra slagteriernes boltpistoler intensiveres uge for uge i EU. Alene i Tyskland har 16 procent flere køer måttet lade livet i årets første 17 uger som følge af det massive pres på indtjeningen i mælkeproduktionen. Med afregningspriser helt ned til 1,5 krone pr. kg og produktionsomkostninger på tre kroner pr. kg er de tyske producenter i knæ.
Anderledes stillet er de irske mælkeproducenter, som takket være en lav gæld kan minimere det daglige tab. I Sverige overvejer hver anden mælkeproducent at indstille produktionen, og i Holland forstærkes krisestemningen af frygten for følgerne af en ny fosfatlovgivning.
Mælkeproducenternes krise forplanter sig nu i den europæiske indvejning af mælk. Dugfriske tal fra Europakommisionen viser, at flere måneders vækst er afløst af en begrænset stigning på 2,3 procent i april, 0,1 procent i maj og et forventeligt fald fra juni og frem. Samlet set forventer kommisionen, at den europæiske produktion kun bliver 1,4 procent større i 2016 i forhold til 2015.
Begrænset hjælp fra Kina
Trods forhåbninger, om at Rusland og Kina vil vende tilbage til det europæiske mælkemarked, vil de ikke være i stand til at aftage den produktionsforøgelse på 9,5 milliarder kg mælk, som de europæiske mælkeproducenter har leveret i 2014 og 2015.
Keld Winther Rasmussen, senior advisor ved mejerivirksomheden Uhrenholt A/S, peger på, at Kinas og Ruslands indkøb fra verdensmarkedet i samme periode faldt med knap syv milliarder kg mælk.
En produktionssænkning er dermed eneste vej frem i håbet om at opnå bedre mælkepriser, og de stigende tilførsler af malkekøer til de europæiske slagterier giver hollandske Rabobank en tro på, at udbud og efterspørgsel efter europæisk mælk vil finde tættere på hinanden i 2017.
»Den lavere vækst i produktionen støtter vores tro på, at mælkepriserne vil bedres til sommeren 2017,« vurderer Kevin Bellamy, sektor-strateg ved Rabobank.
Uenighed om fremdriften
Det spæde lys kan dog ikke betale mælkeproducenternes terminer og øvrige omkostninger i de kommende måneder. Frustrationen over de lave afregningspriser er stor, og det er svært at opnå enighed om fremdriften af den nødvendige reduktion af mælkeudbuddet.
Producentforeningen EMB, European Milk Board, taler for en EU-finansieret støtte på knap 2,5 dkr. pr. kg til de, som vil reducere produktionen. Modstandere, heriblandt Keld Winther Rasmussen, mener, at markedet må regulere sig selv.
»At belønne nogen for at stoppe, som sandsynligvis ville være stoppet alligevel, hjælper ikke dem, der vil fortsætte. Og hvem skal finansiere ophørsordningerne?« spørger han.
Faktaboks
Tættere på krisen
- I LandbrugsAvisen kan du i de kommende uger få et dybere indblik i den europæiske mælkekrise.
- Vi besøger en række mælkeproducenter i udvalgte lande, som tegner et billede af den tilspidsede.
