Formand for Tolvmands-sektionen, Michael Brochenhuus-Schack (MBS), klager i LandbrugsAvisen 12. januar over, at miljøreguleringen af landbruget er strammet over gevind. Men stramningerne er jo kommet, fordi landbruget generelt set ikke har været sit ansvar bevidst over for naturen og miljøet. Som der står i LandbrugsAvisens leder samme dag, så brugte svineproducenterne tidligere lige så megen handelsgødning som planteavlere uden dyr, og ikke mange i dag vil benægte, at 70'ernes visdom om plansprøjtning ikke just var grøn.
Det er således landbrugets egen uansvarlighed der har ført til, at politikerne har måttet stramme miljøreguleringen igen og igen. Og når der nu er behov for igen at stramme pesticidreguleringen, så skyldes det blandt andet "dårligt landmandskab" på mange store landbrug, der har usunde sædskifter, og hverken benytter pesticidreduktionsplaner eller Planteværn Online til at få fjernet deres overforbrug af pesticider.
MBS påstår frejdigt, at landbruget på ingen måde forsøger at snyde på vægten, selv om der hele tiden fremkommer eksempler på det modsatte, for eksempel ulovlig import af pesticider, gødning og medicin.
MBS påstår også, at miljøreguleringen forhindrer, at landmanden kan sætte målrettet ind på dele af bedriften og til gengæld forbedre økonomien i den resterende del af bedriften ved her at dyrke på fuld kraft. Det er ikke korrekt. Miljøreguleringen forhindrer ikke, at landmanden dyrker for eksempel hvede på fuld kraft på dele af bedriften ved at hente gødningen fra andre afgrøder.
Der er behov for en yderligere stramning af miljøkravene i de kommende år for at opnå en god økologisk kvalitet i vore naturområder til lands og vands. Men miljøreguleringen ville uden tvivl kunne slækkes, hvis alle landbrug praktiserede godt landmandskab. Sagt med andre ord - landbruget ligger, som det har redt - for så længe det ikke benytter sig af de frivillige redskaber, der findes, tvinger det samfundet til at lave en stram lovgivning.
Hans Nielsen
Det Økologiske Råd
Blegdamsvej 4B
2200 København N
