Folketingspolitikerne ønskede mindre EU-støtte til dansk landbrug. Den danske rabat, som Helle Thorning-Schmidt fik i februar, betaler danske landmænd nu med EU’s nye landbrugsreform tilbage med renters rente.
Et direkte tab af EU-midler på 1,4 mia. kroner og et indirekte tab i form af overflytning fra den direkte støtte til natur og økologi på mere end en mia. kroner er et voldsomt tab for et erhverv, der i forvejen på mange områder er til tælling.
De sidste 17 år er landbrugets skatter og afgifter øget med næsten 1,7 mia. kroner. De skal fjernes igen - og mere til.
Når Folketinget fjerner indtægtsgrundlaget, bør hver en manglende indtægtskrone som minimum erstattes af en tilsvarende skatte- og afgiftslettelse.
I den forrige regerings tid er landbrugets skatter steget med næsten 1,5 mia. kroner. Hertil skal lægges den nye pesticidafgift på ca. 250 mio. kroner, der indføres pr. 1. juli i år. Denne afgift er også en del af Grøn Vækst-planen, som den tidligere regering lagde frem. Under en såkaldt erhvervsvenlig regering er skatter og afgifter altså steget med næsten 1,7 mia. kroner.
Når Folketinget ønsker at begrænse dansk landbrugs indtjening, må man som minimum kompensere ved at fjerne afgifter i tilsvarende størrelse. Alene pesticidafgifterne, som er en direkte produktionsafgift - ingen sprøjter uden behov, belaster dansk landbrug med mere end 600 mio. kroner. Dansk landbrug skal lettes for de mange konkurrenceforvridende omkostninger. Det haster. Vi har et erhverv, der er til tælling efter EU-forliget, og det er kun de politikere, som har pålagt landbruget de store byrder, der kan fjerne dem igen. Landbrugets fremtid afgøres i Folketinget.
(Forkortet af red.)
