Magnum med bælter skåner jorden

Case IH Magnum Rowtracs topmodel yder 380 hk og op til 435 hk med Power Boost.

Case IH sender en Magnum-model med bælter, Magnum Rowtrac, på det europiske marked med forventet lancering i slutningen af 2015.

Magnum Rowtrac kommer i tre modeller, nemlig 310, 340 og 380. Motoren er en 8,7 liter Cursor 9 fremstillet af FPT Industrial.

Den største model, 380, leverer 380 hk ved 2000 rpm og op til 435 hk med Power Boost. Motoren lever op til de europæiske Tier 4-krav for emission. Interval for olieskift angives til 600 timer.

Model 380 blev sammen med hjulversionen før nytår kåret til Årets Traktor 2015.

Førerkomfort

For Rowtrac kan vælges mellem to bælterstørrelser, 610 eller 762 mm.

Med bælterne angives sammentrykning af jorden at blive væsentligt reduceret i forhold til kørsel med en hjultraktor, og lige sådan fremhæves stor manøvredygtighed.

»FN har udråbt 2015 som »Internationalt år for jord«, så vi er særlig stolte af at lancere denne innovative traktor netop i år,« siger Dan Stuart, produkt marketing manager for Case IH.

Også førerkomforten fremhæves af fabrikanten:

»Førerkomfort er et af nøgleområderne for Case IH-ingeniørerne, og det er en af grundene til, at Rowtrac med sin Surveyor-kabine kan tilbyde 3,1 kubikmeter kabine, 6,4 kvadratmeter glas for et fremragende allround udsyn og et støjniveau på 67 dBa,« siger Dan Stuart.

Faktaboks

Magnum Rowtrac

  • Tre modeller: 310, 340 og 380
  • Op til 435 hk med Power Boost
  • Motor opfylder Tier 4-krav (IV/Tier 4 Final) til udstødning
  • Fuld powershift eller CVX-transmission 

Forsiden lige nu

1. JUN 00:00

SF

Seneste videoer

Se alle