Maskinhandlerne styrer mod nye tider

Ved valg til bestyrelsen på Dansk Maskinhandlerforenings generalforsamling i november blev Erik Hundahl, J. Hundahl, med forretninger i Thisted og Skive valgt ind i bestyrelsen. Karsten Nielsen, Suldrup Maskinforretning, udtræder af bestyrelsen.

Dermed skete der en udskiftning i foreningens bestyrelse, som i det kommende år består af Jens-Aage Jensen, formand, Lars Møller Andersen, næstformand, Helle Nielsen, Lars Søndergaard og Erik Hundahl.

Ny strategi

I forbindelse med generalforsamlingen orienterede Dansk Maskinhandlerforenings direktør, Klaus Nissen, om foreningens nye strategi.

»Vi skal yde vores 134 medlemmer endnu bedre service fremover. Det er vigtigt både for dem og deres kunder, at vi skaber gode forhold for branchen,« betoner direktøren.

Et væsentligt tiltag er, at Dansk Maskinhandlerforenings sekretariat, der også fungerer som sekretariat for Maskinleverandørerne og Gafsam, fremover vil insource den arbejdsretslige, juridiske bistand, som hidtil har været outsourcet.

Vil bakke op om kunderne

Medlemmerne af Dansk Maskinhandlerforening er ligesom Maskinleverandørerne og Gafsam opsat på, at der skabes bedst mulige vilkår for deres kunder.

»Tilsammen repræsenterer vi rigtig mange arbejdspladser og en stor aktivitet i vores samfund. Det vil vi synliggøre mere og dermed være med til at presse på for at skabe endnu bedre forhold for både vores kunder og os selv,« forklarer Klaus Nissen.

Fremgangsmåden vil bl.a. være bredt samarbejde med andre med samme interesser og en indsats på egen hånd helt afhængig af, hvad det drejer sig om.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle