For Karen og Niels Bojsen Kjær har det været en god forretning at skifte til nye malkerobotter. De kan nu levere mere og bedre mælk og har lavere serviceomkostninger. Robotterne er leasede, fordi det var den billigste løsning. Fotos: Peter W. Mogensen
Der tages en prøve ved hver 10. malkning, hvor mælkens celletal måles efter samme metode som kendes fra bl.a. Eurofinns.Billede 1 af 2
I mere end halvandet år har Karen og Niels Bojsen Kjær, Hvidebrogård ved Ribe, fået fuld kvalitetstillæg for mælken fra de 145 årskøer. De skiftede i januar 2020 to ældre malkerobotter ud med to nye, og det kunne bl.a. ses på mælkekvaliteten.
"Før lå celletallet omkring 200.000, og vi fik ikke altid det fulde kvalitetstillæg. Nu er vi nede på et gennemsnit på 140.000 og får alle tillæg", fortæller Niels Bojsen Kjær begejstret.
Fremgangen tilskriver parret især, at de investerede i celletalsmåling til de to nye DeLaval VMS 300. Celle-talsmålingen har samme kvalitet som den, der sker på bl.a. Eurofinns, og der tages fast en prøve ved hver tiende malkning. Er celletallet højere end en defineret grænseværdi, tages der prøver ved hver malkning.
"Nogle køer har et meget svingende celletal, og derfor kan målingerne ved ydelseskontrollen godt ramme forkert. Nu får vi en opdatering på hver ko hver tredje-fjerde dag", fortæller Niels Bojsen Kjær.
Lavere medicinforbrug
Karen Bojsen Kjær vurderer, at den mere intensive overvågning af celletallet betyder, at parret nu af og til er mere afventende med at igangsætte behandling med antibiotika.
"Ofte kurerer koen sig selv, og så skal vi ikke behandle. Vi sparer derfor køerne for behandling, holder medicinforbruget nede og sparer penge på ikke at skulle behandle så ofte som tidligere", summerer hun op.
Ifølge Niels Bojsen Kjær er det også blevet lettere at forudse, hvornår køerne får mastitis.
"Deres celletal stiger lidt, før infektionen bliver synlig. Så vi fanger flere i opløbet", mener han.
150 ton mere mælk
De færre behandlinger og dermed færre framalkninger betyder, at der kan leveres mere mælk. Samtidig er de nye robotter hurtigere og kan malke fem køer mere pr. robot end de gamle.
Summeret op gav det 150 ton ekstra leveret mælk i 2020.
"Det har været en god forretning for os at skifte robotter. Serviceomkostningerne er stærkt reducerede, og vi benyttede os dengang af muligheden for at tegne en fem års servicekontrakt. Det giver ro", mener Niels Bojsen Kjær, som selv er ferm til at servicere robotterne ved mindre nedbrud.
Relaterede artikler
Kommentarer