Pisk og gulerødder skal give bedre klima

Landbruget skal reducere CO2-udledningen. Til gengæld vil landmændenes økonomi kunne reddes, når de får en nøglerolle i at gøre Danmark mere grønt og klimavenligt, siger klimaminister Martin Lidegaard, der gæster næste uges Plantekongres.

Dansk landbrug får en nøglerolle i den grønne omstilling af Danmark. Det gælder både, når der skal produceres ny, bæredygtig energi, men også når CO2-udslippet skal sænkes.

Det fortæller klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (Rad.) forud for Plantekongressen, som han gæster i næste uge.

»Jeg glæder mig som et lille barn til at komme over på kongressen, fordi set fra mit bord kommer dansk landbrug til at spille en nøglerolle i hele den grønne omstilling, Danmark står overfor. Jeg ser et kæmpe potentiale både for landbruget og for det danske samfund,« siger han og uddyber, hvor potentialet ligger for landbruget:

»Biomasse i allerbredeste forstand kommer til at udgøre en hjørnesten i fremtidens energiforsyning. Biomassen skal være omkostningseffektiv og bæredygtig, og dansk landbrug har en enestående position til at leve op til de to krav,« siger han og fremhæver, at landbruget i forvejen har vist en kolossal omstillingsevne gennem det seneste århundrede.

Brug for nye opgaver

Martin Lidegaard mener faktisk, at landbruget har brug for nye opgaver.

»Danske landmænd er i øjeblikket i en særdeles vanskelig økonomisk situation og har derfor brug for nye sigtelinjer, der kan være med til at give dem et økonomisk fundament,« siger han og påpeger, at han er klar over, at omstillinger koster penge, som landbruget ikke har lige nu.

»Derfor er det vigtigt for mig at skabe nogle økonomiske rammebetingelser for både biogas og biomasse, som gør det er rentabelt at omstille. Men det handler også om at få nye, private aktører ind, der kan levere noget kapital,« siger ministeren.

Mere på vej

Landbruget har kritiseret regeringens energiudspil for ikke at give en høj nok afregning på biogas og helt tilsidesætte biobrændsel som for eksempel halm. Men ministeren understreger, at der er tiltag på vej.

»Vi har lavet et udspil, som er regeringens bedste bud her og nu. Vi er blevet kritiseret for, at biobrændsler ikke fylder særlig meget i den. Men måske har jeg tidligere ikke udtrykt klart nok, at de samtidig bliver en del af en biomasseplan, som vi laver i år. Her ser vi på, hvor meget biomasse Danmark skal hente udefra, og hvor meget dansk landbrug selv kan levere,« siger han og fortæller, at planen har topprioritet i regeringen, så den kan fremlægges inden for forholdvis kort tid.

Han udelukker ikke, at der kan komme flere penge til landbruget gennem denne plan.

»Jeg vil ikke afvise, at der kan komme mere på bordet, men som det ligger nu er biobrændstof en dyr løsning, og det skal være fordi det kan løse nogle opgaver, som ingen andre biomasserelaterede tiltag kan løse, hvis vi skal åbne kassen igen. Men det vil jeg ikke udelukke, hvis det er tilfældet,« siger han.

CO2-'en skal ned

Landbruget kan dog ikke kun forvente spændende, nye tiltag i den grønne omstilling, for det er regeringens mål, at CO2-udledningen skal nedsættes 40 procent i år 2020. Her kan landbruget godt forvente at skulle lægge noget CO2 på bordet, som ikke kun findes gennem energiomstillingen.

»Landbruget kommer til at spille en nøglerolle i energisektoren, men kommer også til at levere CO2-reduktion selv. Det er derfor en ret markant opgave for Natur- og Landbrugskommissionen at se på, hvad landbruget kan levere. Der skal man for eksempel ind og kigge på udtagning af jorde,« forklarer Martin Lidegaard.

Han gør opmærksom på, at landbruget bør følge de kommende energiforhandlinger tæt, da resultatet af dem får betydning for, hvor meget ekstra CO2, landbruget skal finde.

»Jo vigtigere og større et energiforlig vi laver nu, jo mindre skal landbruget efterfølgende levere. Regeringen har lagt op til at tage 35 procent af CO2-'en i energiforliget, men hvis vi ender med et mindre ambitiøst forlig, skal landbruget og transportsektoren bidrage med mere i sidste ende,« siger han.

Han kan dog ikke komme nærmere ind på, hvor meget CO2 landbruget og transportsektoren hver især skal bidrage med. Dog regner han ikke med, at landbruget får CO2-kvoter inden for de nærmeste år.

»Det vil jeg ikke udelukke på sigt. Men det er ikke noget, der ligger lige i kortene inden for de nærmeste år. Jeg har ikke nogle ideologiske blokeringer for det, men jeg ser det ikke lige foran mig,« siger han.

Store gulerødder

Ministerens mange ideer for og krav til landbruget vil i slutningen af året blive en del af en klimalov, hvor tiltagene fra energiforliget og anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen bliver realiseret.

Martin Lidegaard mener, at den grønne omstilling skal ses som en mulighed for landbruget frem for en begrænsning.

»Der er en helt soleklar og åbenlys økonomisk interesse for landbruget i at gå med på den her dagsorden. De store gulerødder ligger i fremtidssikring af landbrugets økonomi og en bedre indtjening i form af bedre udnyttelse af dets restprodukter,« siger han.

Han mener nemlig ikke, at landbruget i fremtiden udelukkende vil kunne leve af fødevareproduktion.

»Når først de store nye lande i EU, Ukraine og Hviderusland begynder at skrue helt op for deres fødevareproduktion og blive lige så effektive som os, får vi en endnu stærkere konkurrence. Der vil det være godt at have et landbrug, der kan satse på flere heste,« siger han.

mle@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle