Fremspiringen af hvede og raps forværres, jo mere halm der er i såbeddet, og jo mindre halmen bearbejdes inden såning. Senere stjæler halmlaget kvælstof fra rapsen.
Såsættene i Centrovices såforsøg med vinterraps klarede stubsåningen godt, hvor halmen var fjernet. Det viser plantetal, der blev offentliggjort under arrangementet ’Stil skarpt på dit såbed’ sidste torsdag.
Her ses ingen markant forskel på fremspiringen i parcellerne med ubehandlet stub, pudset stub, samt stub der var harvet henholdsvis 5 centimeter eller 5 plus 20 centimeter dybt.
Når halmen snittes, er plantetallene derimod kun acceptable, når stubben er harvet i 5 samt 20 centimeters dybde. Det skyldes både en uens fremspiring, og at halmmåtten tilbageholder op til 20 kilo kvælstof i efteråret.
Subtillerens raps var størst
De største rapsplanter stod efter He-Vas Subtiller-grubber.
»Det er kombinationen af placeret gødning og rapsfrø placeret med skiveskær,« forklarede planteavlskonsulent Karen Linddal Pedersen, der dog løftede pegefingeren:
»Planterne er for store, for de står alt for tæt i rækkerne og presser vækstpunkterne op. Nøjes med 25 til 30 planter frem for 40 med denne maskine.«
Subtillerens ulempe er, at den stort set kun kan så raps. Det mindsker dens årlige udnyttelse, og hektarprisen øges. Den billigste rapssåning skete med Kvernelands CTC stubharve der drysser frøene ud foran valsen. Her var planterne dog uens i størrelsen.
Tandskær vandt i hveden
Fremspiringen i vinterhvede under de samme forudsætninger blev også gennemgået. Og også her havde halmen givet såsættene udfordringer.
»Det er heldigt, det har regnet. Ellers havde der manglet planter, for mange kerner ligger jo i halmen,« pointerede planteavlskonsulent Henrik Larsen.
Faktisk var forsøgsværten Eskelunds egen Horsch tandskærssåmaskine, som såede uden for de officielle forsøg, den, som havde klaret halmen bedst.
»Den skærer under halmen og lægger kernerne ned på ren jord. Det kan skiveskærene ikke,« konkluderede Henrik Larsen.
Såsættet, der havde mindst forskel i plantetallet, uanset hvilke forhold det kørte under uden halm, var Kverneland Udrill.
I parcellerne med halm var det Kuhn rotorsættet, der, omend mest tidstungt af de deltagende sæt, fik etableret flest spirede planter.
