I hvede må man forvente, at der dukker flere symptomer på havrerødsot op i løbet af de næste tre-fire uger. Tabet ved omsåning er dog stort.
»Vi har desværre allerede rådgivet flere landmænd til at så deres hvedemarker om. Det er virkelig alvorligt, og vi har eksempler på landmænd, som har sået mere end hundrede hektar vinterhvede om på grund af havrerødsot,« fortæller Torben Føns, planteavlskonsulent hos Sønderjysk Landbrugsforening.
Han tilføjer, at det i mange tilfælde er førsteårshvede, der bliver pløjet om. Det skyldes, at førsteårshveden er sået tidligst, da risikoen for angreb af goldfodsyge er mindre på hvedemarker med en god forfrugt.
Omsåning af vinterhvede med vårbyg er en bekostelig affære, som ud over omkostninger til omsåning og en ukrudtsprøjtning i vinterhveden let koster en udbyttenedgang på 40 hkg pr. hektar i forhold til en sund hvedemark.
Skader kan forværres
Mens alle symptomerne på havrerødsot er synlige i angrebne vinterbygmarker, så vil der i løbet af de næste tre-fire uger formentlig dukke flere symptomer op i de øvrige kornarter.
I hvede er der rapporteret om udbyttetab i intervallet 15-80 procent pr. procent angrebne planter. I marker med tidlige angreb, hvor planterne er tydeligt trykket i vækst, vurderes tabene i de angrebne pletter at ligge på 50 procent. Men om det er 60 eller 70 procent udbyttetab, kan ikke vurderes.
På Seges er landskonsulent Ghita Cordsen også bekymret for udviklingen i hvedemarkerne.
»Flere planteavlskonsulenter og landmænd angiver, at en meget tidlig sprøjtning mod lus sammen med ukrudtssprøjtningen i hvedens 1-2 bladsstadie har haft dårlig effekt. Phyrethroiderne er kontaktmidler og vil derfor ikke have særlig lang virkningstid, når der løbende vokser nye blade frem,« siger Ghita Cordsen Nielsen.
Hun tilføjer, at sprøjtning mod lus i oktober har haft bedre effekt. Men at der er variation i, hvornår det har været bedst i oktober.
