Succes for eldrift

Den eldrevne Weidemann læssemaskine vises på E&H-messen i Herning.

Nogle gange kan modtagelsen af en eldrevet maskine være lidt lunken, men det har man ikke oplevet hos Stemas Maskinsalg. Den nye eldrevne læssemaskine, Weidemann eHoftrac, er blevet godt modtaget over alt, hvor den er blevet vist, og snart kan den også opleves på E&H ’15, fagmessen for entreprenør- og anlægsbranchen 7. - 9. maj i Herning.

»Weidemann eHoftrac er blevet en succes af de sjældne, og nu lader vi den føre sig frem på E&H ’15 i Herning. Vi har fået forhåndsmeldinger om, at ganske mange vil omkring Stemas-standen for at tjekke den elektriske maskine. Så vi sætter stikket i og sørger for, at læsseren er fuldt ladet op til begivenheden,« siger salgschef Robert Kjærgaard hos Stemas.

Weidemann er fortsat ene i branchen med en læssemaskine uden udstødning og med lavt støjniveau - med lave driftsomkostninger.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle