Det gælder om at tænke fremad, sætte sig et mål og arbejde for at nå det! For en forening som 4H er der altid udfordringer at kæmpe med både for klubber og regioner. Nogle steder er det svært at få instruktører, andre steder er det svært at få bestyrelsesmedlemmer.

Opsøgende arbejde

Det er blevet sværere at få penge fra fonde, men vore konsulenter gør et utroligt stort stykke arbejde for at søge midler til vores aktiviteter. Når konsulenter og ildsjæle står sammen for at lave nogle rigtig gode aktiviteter for børnene, så har vi set, at de kan opnå det utroligste.

Målsætning 2009

Vores mål for 4H i 2009 var at nå op på mindst 4.000 medlemmer under 30 år. Alle 4H'ere har arbejdet hårdt for at nå dette fælles mål, og nu er det lykkedes! Det er det bare fantastisk at opleve, at arbejdet bærer frugt. Vi har som en af få foreninger oplevet medlemsfremgang. Det er helt sikkert det store arbejde og den energi, som klubberne og regionerne lægger i deres aktiviteter, som giver fremgangen. Og det i en tid hvor børnene kan vælge og vrage mellem et utal af tilbud, og hvor mange organisationer oplever tilbagegang i medlemstallet. Jeg er stolt, meget stolt, af alle dem som har arbejdet for, at 4H kunne nå målet. Alene kan man komme et stykke, men ved at stå sammen kan vi nå hele vejen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle